Forfatter: Claus Sjödin

Vi arbejder benhårdt for bedre infrastruktur til Grenaa

Knap 100 personer var i går samlet til infrastruktur konference i Aarhus Lufthavn.
Konferencen gik ud på at samle alle gode kræfter til at yde en ekstra stor indsats for at få en bedre infrastruktur på Djursland og især på strækningen Grenaa til Aarhus.

Fra Grenaa Havn deltog CEO Henrik Carstensen, bestyrelsesformand Bent Hansen og næstformand i bestyrelsen Laura Hay Uggla, som alle tre havde lejlighed til at udveksle synspunkter med finansminister Nicolai Wammen.

160 milliarder kroner og lidt til Djursland

Som nævnt var regeringen repræsenteret ved finansminister Nicolai Wammen. Han havde et oplæg som tog udgangspunkt i infrastrukturreformen ”Danmark fremad” til 160 mia. kr., hvoraf der er afsat 106 mia. kr. til nye projekter rundt omkring i landet, blandt andet til strækningen fra Grenaa til Aarhus.

I dag er en meget lille del af strækningen motorvej, en lidt længere strækning er 2+1 motortrafikvej og de sidste cirka 18 km fra Feldballekrydset til Grenaa er almindelig landevej.

Vejen og trafikken går igennem de to byer – Tirstrup og Trustrup. Her kører naturligvis også den tunge lastbiltrafik, som hver dag består af hundredvis af tonstunge lastbiler. De kører ad denne rute, på vej med varer der skal til og fra virksomheder på Djursland.

Overordnet er det tungt, bøvlet, rystende, langsomt og støjfyldt – enten at bo i byerne vejen går igennem (Tirstrup og Trustrup), eller at være bilist mellem Aarhus og Grenaa.

Wammen opmærksom på udfordringen

Der blev naturligvis også diskuteret havneinfrastruktur på konferencen og det faktum, at havnenes rolle er vigtige for infrastrukturen. Det synspunkt var Nicolai Wammen helt enig i.
”Jeg er helt opmærksom på de ønsker, der er omkring Grenaa havn og jeg synes, det er relevante ting, man kommer med. Men hvad angår de 160 mia. kr (Danmark fremad red.) så er de afsat, så nye ting der måtte komme, er noget der må finansieres i nye rul,” sagde han blandt andet, og var i øvrigt ikke i tvivl om behovet for en bedre infrastruktur på A15, især set i lyset af den høje aktivitet der er på Grenaa havn.

CEO Henrik Carstensen havde gerne set, at finansministeren havde haft en pulje penge med, så man kunne købe noget asfalt til at udbygge A15 med. Da det ikke var tilfældet, var det alligevel en positiv havnedirektør som samlede op på dagens konference.

”Vi ser det som noget positivt, at finansministeren har sat tid af til at være med her i dag. Og det er tydeligt, at han kender til de ønsker og problemer med infrastrukturen, som vi står med på Grenaa Havn. Problematikken omkring A15 er velkendt. Vi bliver ved med at presse på for at få en 2+1 vej hele vejen til Grenaa og med tiden ønsker vi motorvej på strækningen fra Grenaa til Aarhus. Det vil bidrage til økonomisk vækst, mere bosættelse i området og koble Djursland endnu tættere på det vækstcentrum Aarhus og hele Østjylland er,” sagde CEO Henrik Carstensen efter konferencen i Aarhus Lufthavn.

VI SØGER ADMINISTRATIV ELEV

Til Grenaa Havns administration søger vi en administrativ elev med fokus på økonomi.

Er du systematisk, ambitiøs, ansvarsbevidst og klar på en elevuddannelse, der åbner mange døre til arbejdslivet? Og er du klar på at arbejde på en attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og spændende arbejdsopgaver? Så kan du blive vores nye administrationselev.

DIN PROFIL:
• Du har fx en HHX, HTX, STX
• Du har interesse og flair for tal
• Du har en struktureret tilgang til opgaverne
• Du tør tage ejerskab over dine opgaver
• Du er ansvarsbevidst og målrettet
• Du vil være vild med at træde ind i en udfordrende hverdag

VI GIVER DIG:
• Ansvar og udfordringer
• Personlig og faglig udvikling
• Indflydelse på din hverdag
• Støtte og opbakning

DU VIL I LØBET AF DIN UDDANNELSE PRIMÆRT ARBEJDE MED:
• Finansbogholderi (bogføringer og afstemninger)
• Fakturahåndtering (debitorer og kreditorer)

Herudover vil du få opgaver i receptionen samt afprøve andre afdelinger i huset.

Du vil få tildelt ansvar og masser af udfordringer. Du vil primært komme til at arbejde i Business Central samt arbejde med Microsoft Office pakken.

ORGANISATIONEN:
Hos Grenaa Havn har vi et ønske og en ambition om at uddanne dygtige medarbejdere. På trods af vores relativt lille, men stærke organisation på 24 personer, er vi vant til og har gode erfaringer med at uddanne elever. Vi tilbyder gode forhold for vores medarbejdere med bl.a. en sundheds- og uddannelsespulje til hver enkelt medarbejder.

ANSÆTTELSESFORHOLD:
I jobbet vil du referere til Kirsten Hvid Schmidt, CFO.
Vi afholder ansættelsessamtaler, efterhånden som vi modtager ansøgninger, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt!

Løn er i henhold til overenskomst.

Spørgsmål til jobbets indhold:
Kirsten Hvid Schmidt. Tlf. 8758 7600

Spørgsmål til HR:
Mette Klit. Tlf. 8758 7600

Send din ansøgning og CV mærket ”administrativ elev” til job@grenaahavn.dk

Hvis du er mere nysgerrig på os så tjek vores Facebook- og LinkedInprofiler.

Rekordstor omsætning i Grenaa Havn A/S

For fjerde år i træk, og på trods af internationale uroligheder, kommer Grenaa Havn A/S ud med en rekordstor omsætning.
Det var derfor en yderst tilfreds bestyrelsesformand, som på dagens generalforsamling kunne præsentere en omsætning på hele 72,2 millioner kroner og et nettoresultat på cirka 11 millioner kroner for regnskabsåret 2022 i Grenaa Havn A/S.

”Det resultat ser jeg, og resten af bestyrelsen, naturligvis meget positivt på. Især set i lyset af, at 2022 på mange måder var et vanskeligt år, blandt andet på grund af den ulykkelige krig i Ukraine, som især fik energi- og brændstofpriserne til at stige. Og på toppen af det en inflation, som vi ikke har set højere siden 1982,” siger Bent Hansen, bestyrelsesformand i Grenaa Havn A/S.

Også Henrik Carstensen, CEO i Grenaa Havn A/S er særdeles tilfreds med årets omsætning og resultat. Han peger især på én ting som har været specielt for 2022.

”Sidste år gjorde sig navnlig bemærket indenfor bulk. Specielt biomasse udgjorde en meget stor del af den bulk vare, der kom over kaj. Det var et resultat, af den pludselig opståede energikrise som resulterede i, at der på kort tid skulle sikres råvarer-depoter til de danske varmeværker,” fortæller Henrik Carstensen.

Bæredygtig og klimabevist

Grenaa Havn A/S er som de fleste virksomheder i en bæredygtig brydningstid. Et af virksomhedens klimamål er at øge andelen af hybrid- eller elbiler i virksomheden til mindst 50 % i 2025. Det mål blev allerede nået ved udgangen af 2022, hvor 66 % af bilparken var hybrid- eller elbil.

Elbiler på Grenaa havn
Grenaa Havns bilpark i driften er pr. januar 2023 baseret på el-biler som kører på 100% grøn strøm.

”I det forgangne år, har vi haft ekstra meget fokus på den grønne omstilling. Bæredygtighed og grøn omstilling er ikke noget, vi bare snakker om. Vi gør noget ved det,” understreger Bent Hansen og fortsætter: ”I Grenaa Havns bæredygtigheds-strategi har vi givet håndslag på, at vi anvender 10 % af havnens overskud på bæredygtig omstilling indenfor vores strategiske fokusområder. Det mål lever vi op til, også i år.”

Certificeringer og infrastruktur

Grenaa Havn A/S har haft meget fokus på at blive certificeret indenfor de tre ISO-områder kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse. Det er et af de områder, hvor der er brugt ekstra mange ressourcer i årets løb.
Et andet tilbagevendende punkt er det konstante arbejde med at få opmærksomhed på infrastrukturen på Djursland.

”Alle de steder vi har mulighed for det, prøver vi at påvirke meningsdannere og politikere, så vi kan få fremrykket etableringen af 2+1 vejen til Feldballekrydset og omfartsvejene ved Trustrup og Tirstrup. Men hvis infrastrukturen skal give mening og væsentlig bedre sikkerhed, skal A15 gøres til en 2+1 vej hele vejen frem til Grenaa. Alt andet giver slet ingen mening,” siger Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn A/S.

Ny bestyrelse

Grenaa Havn A/S byder velkommen til et nyt bestyrelsesmedlem, Daniel Isak Dallerup, som er indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation Østjylland.

På det konstituerende bestyrelsesmøde, som blev afholdt i forlængelse af generalforsamlingen, blev Bent Hansen udpeget til at fortsætte som formand og Laura Hay Uggla fortsætter ligeledes som næstformand.

Udover ovenstående nævnte består bestyrelsen af: Anette Ruby Liebe, Benny Hammer, Jens Meilvang, Jess Abildskou og Lene S. Sørensen.

Udfordringer truer danske havne

Dette er en kronik, skrevet af Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn og bestyrelsesmedlem i Dansk Havne. Kronikken blev bragt i Avisen Danmark den 8. april 2023.

Fremtiden er ikke tung langdistance transport på landevejene, fremtiden tilhører havnene og søvejen, når vi taler om transport af varer.

Danske havne er kritisk infrastruktur og vigtige for landets økonomi og erhvervsliv. Havnene spiller en central og vigtig rolle med handel og transport af varer, og deres effektivitet og sikkerhed er afgørende for landets konkurrenceevne. Dertil kommer, at transport via søvejen er langt mindre miljøbelastende end transport på landevejene.

Men hvis havnene forhindres i at tilbyde ordentlige forhold, kan de ikke løse de logistikopgaver som er havnenes dna – og det vil ikke være gavnligt for miljøet, erhvervslivet eller beskæftigelsen. Derfor er vi nødt til at få løst nogle af de presserende udfordringer, havnene står med.

Udfordring nummer ét – Havnene har brug for dybere sejlrender

De statslige sejlrender, som skibstrafikken følger ind til danske havne, har et presserende behov for at blive gravet dybere. Skibene som anløber havnene, er efterhånden kæmpestore og transporterer alt muligt gods, lige fra træflis, salt, jernskrot til genanvendelse og til de enormt store mølledele, der bruges når der etableres havvindmøllerparker. Tendensen er, at skibene stadig bliver større, fordi det er effektivt og det er klimavenligt.

Hvis de statslige sejlrender ikke bliver uddybet, kan Grenaa Havn blandt flere, se ind i en fremtid, hvor skibene sejler forbi os og finder nye havne med dybere og mere sikre besejlingsforhold.
Der er rigelig med udenlandske havne, som ligger på spring, klar til at overhale os. Det kan vi ikke stiltiende kigge på.

Derfor råber jeg som ansvarlig havnedirektør vagt i gevær, så de ansvarlige politikere kan handle i tide, før det er for sent. For det handler om udvikling og det handler om arbejdspladser. Infrastrukturen til havnene skal være på plads – i bredden og i dybden – også på vandet og det er et politisk ansvar.

Udfordring nummer to – Lang sagsbehandling truer grøn omstilling

Der findes eksempler på, at sagsbehandlingen for ansøgninger til opsætning af vindmøller, har varet mere end tre år. Tre (3) års sagsbehandling. Det er ganske urimeligt for alle involverede parter.

Med den nuværende ambitiøse plan om at Danmark skal nå en reduktion af CO2-udledningen med 70% i 2030 og være klimaneutral i 2050, er det nødvendigt, at de planlagte offshore vindmølleparker hurtigst muligt bliver realiseret. Der er ikke tid til lange sagsbehandlingstider – hverken i ansøgningsfasen eller efterfølgende i ankeinstanserne.

Hvis vi skal have den mindste chance for at komme igennem klima- og energikrisen, skal sagsbehandlingstiderne bringes betragtelig ned, så Danmark og Europa kan gøre sig fri af fossile brændstoffer og blive klimaneutrale i 2050.
Dét er heldigvis gået op for Europa Kommissionen, som i øjeblikket forhandler om et forslag om fælles europæiske regler om maksimale behandlingstider for grønne energi initiativer. Det tror, og håber vi på forhandles på plads, så Europa kan komme i gang med at udbygge near- og offshore vindmølleparkerne i farvandene omkring os.

Sæt i gang – de danske havne er klar

De danske havne står på pinde for at servicere alle involverede i vindmøllebranchen med kajplads til  oplagring, udskibning, etablering og vedligeholdelse af near- og offshore vindmølleparker. Vi vil så gerne hjælpe, men lige nu er der dømt nøl og alle går og venter på, om det danske vindeventyr kan fortsætte. I værste fald kan det blive til en lang næse i stedet.

Så kære politikere. Sæt i gang, de danske havne er klar – der mangler stort set kun tilladelserne til at etablere vindmølleparkerne, så vi kan bevæge os et kæmpe skridt endnu længere væk fra klimakatastrofen og russisk gas og over mod klimavenlig, grøn selvforsyning på energiområdet.

Gældende: Grenaa Havn indfører energitillæg

Grenaa Havn har igennem en længere periode absorberet de stadigt stigende energipriser, som p.t. er historisk høje.

De stadigt stigende priser har nu en direkte og stor økonomisk effekt på vores daglige drift, hvilket betyder, at vi per den 1. november 2022 har besluttet at indføre et energitillæg.

Energitillægget pr. 1. januar 2023 er som følger:
Mobilkraner: DKK 239,00 per time
Øvrigt (reachstackere, trucks, gummiged): DKK 135,00 per time

Grenaa Havns energitillæg er gældende frem til og med 30. juni 2023. Ved udgangen af juni vil hjemmesiden opdateres for næst kommende kvartal.

Denne opdatering, som er baseret på det foregående kvartals gennemsnitspriser for diesel og el, vil kunne ses senest den 20. i den sidste måned af det igangværende kvartal. Energitillægget vil blive beregnet indtil priserne for diesel og el er tilbage på sit oprindelige basisniveau. Basisniveauer er baseret på gennemsnitlige diesel- og elpriser for 2020 og 2021 på henholdsvis DKK 9,46 for en liter diesel og DKK 0,56 per KWH for el (eksklusive afgift og moms).

Med reference til ovenstående har vi besluttet, at der i 2023 ikke vil komme en ordinær stigning på timepriserne for vores kørende materiel.

Grenaa Havn – nu i superligaen for danske havne

Endnu engang gør Grenaa Havn sig positivt bemærket. Havnen har fået det blå stempel indenfor tre vigtige ISO-standarder og er dermed toptrimmet til at fortsætte den positive udvikling havnen har været i siden 2015. Nu har havnen papir på, at kvaliteten er i top indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det er godt for kunderne, miljøet og ikke mindst for medarbejderne.

Det var en tilfreds QHSE-manager på Grenaa Havn, der kom i mål med alle tre certificeringer. Forud var gået to års implementering af de tre ledelsessystemer indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Ved at blive certificeret opnår Grenaa Havn en række fordele. Blandt andet højere kvalitet, øget effektivitet, bedre styring af risici og mere tilfredse kunder og medarbejdere.

Garanti for kvalitet

Tilløbet til ISO-certificeringen tog sin begyndelse i starten af 2021. På det tidspunkt havde Grenaa Havn haft rekordstort omsætning flere år i træk, og havde et naturligt ønske om at blive ISO godkendt. Naturligt fordi flere af kunderne var store nationale og internationale virksomheder, hvor kravet ville blive, at man skulle dokumentere kvalitet og styring indenfor områderne kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvis samarbejdet skulle fortsætte. Derfor var det naturligt at ’få papir på’ at tingene var i orden på havnen.

”Det var jo ikke fordi, vi ikke var i kontrol med vores virksomhed. Det var vi. Men med en voksende organisation, en del flere medarbejdere og en støt stigende omsætning var det nu, vi skulle i gang,” siger Mette Klit, QHSE-manager hos Grenaa Havn om valg af tidspunktet for at igangsætte certificeringen.
Hun understreger i øvrigt, at de tre ledelsessystemer er vigtige værktøjer, da de stiller krav til Grenaa Havn som organisation og samarbejdspartner.

”De krav, der stilles til os via certificeringerne, skal sikre, at vi altid yder vores bedste og altid stræber efter at sætte høje mål til vores normer, standarder og værdier,”
Mette Klit – QHSE-manager, Grenaa Havn A/S

Får en mere sikker arbejdsplads

Henrik Carstensen, CEO i Grenaa Havn er også sikker på, at de tre certificeringer vil være til gavn for havnens kunder og havnens medarbejdere.
”Flere af vores kunder hører til blandt de markedsførende indenfor deres felt. For dem er det et krav at deres samarbejdspartnere er certificeret i henhold til ISO-standarderne indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Derfor er det naturligvis vigtigt for Grenaa Havn, at vi har certificeringerne, så vi kan fastholde vores kunder, men i lige så høj grad at vi kan tiltrække nye,” siger Henrik Carstensen. Han pointerer, at det også vil medføre en mere sikker arbejdsplads, især for de medarbejdere der færdes på havnearealerne. De der laster og losser skibene og til daglig kører de tonstunge maskiner.

”Især for de medarbejdere der arbejder på selve havnen, vil det betyde en mere sikker hverdag. Det er fordi, hver eneste lille fejl eller risiko for fejl skal indberettes i et system, så vi kan identificere situationer og steder som kan være potentielle farlige – og så gøre noget ved det i form af en handlingsplan,” fortæller Henrik Carstensen.

Efter opnåelsen af de tre ISO-standarder skal Grenaa Havn nu til at arbejde videre med optimering og konsolidering af processerne, så organisationen er klar til næste opfølgningsaudit i 2024.

Læs mere om QHSE og certificeringer

Fakta om de tre ISO-standarder:

ISO 9001: Denne standard beskriver kravene til et kvalitetsstyringssystem, der hjælper organisationer med at levere produkter og tjenester, der opfylder kundernes behov og forventninger.

ISO 14001: Denne standard beskriver kravene til et miljøstyringssystem, der hjælper organisationer med at identificere og reducere deres miljøpåvirkning og opfylde lovgivningsmæssige krav.

ISO 45001: Denne standard beskriver kravene til et arbejdsmiljøstyringssystem, der hjælper organisationer med at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for deres medarbejdere og andre interessenter.

Grenaa Havn vil være med, når vindmøller skal genbruges

Grenaa og Grenaa havn kan blive et af flere hotspots for genbrug, genanvendelse og upcycling af vindmøller, når eksisterende vindmøller skal demonteres og fjernes fra deres oprindelige placering.

Det står klart, efter Grenaa Havn har været med i fire års udviklende samarbejde med andre europæiske videnstunge partnere, heriblandt flere universiteter, som alle ser en fremtidig industri etableret indenfor genbrug og recycling af især offshore vindmøller.

De seneste fire år har Grenaa Havn deltaget i DecomTools, et EU-projekt, som har arbejdet med mulighederne for at genbruge og recycle primært offshore vindmøller. Målet har været at indsamle erfaringer og viden, så industrien kan nedbringe omkostningerne ved dekommissionering med 20% og reducere miljøbelastningen med 25%.

Et område for specialister

Indenfor de næste ti år vil der være mange udtjente vindmøller, som skal nedtages i hele Europa. Vindmøller har en levetid på omkring 25 år, inden de skal tages ned eller alternativt ’livsforlænges’ med en grundig istandsættelse. På Grenaa havn er der allerede etablerede virksomheder, som er specialister i genbrug og recycling.

Grenaa Havn er eksperter i logistik, et område som er vigtigt, når hundredevis af vindmøller skal transporteres i land for at genbruges. Billedet er fra et tidligere projekt, hvor otte møller blev total-renoveret og kom tilbage i drift.

”Grenaa Havn har en unik position i forhold til at håndtere og genbruge vindmøller på en bæredygtig måde. Vi har et veludbygget netværk af virksomheder indenfor genanvendelse og recycling og vi er selv eksperter indenfor logistik, hvilket gør os i stand til at håndtere dette på en effektiv måde,” siger Henrik Carstensen, CEO for Grenaa Havn og fortsætter: ”Vi er stolte af at kunne være en del af denne fremtidige industri og arbejdet mod en bæredygtig løsning for vindmøller. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores erfaring og ekspertise i denne proces.”

Hvad gør man med brugte vindmøller?

Helt konkret er der flere måder, man kan bruge de udtjente vindmøller. Det kan være genbrug, af de dele som er i god stand. Disse dele kan bruges i andre vindmøller. Metal kan smeltes om, vingerne kan laves til granulat eller bruges til noget helt andet. Både behov og ideer er til stede, og Grenaa Havn har ekspert-erfaring med logistikken og et netværk af nuværende kunder, der har stor erfaring indenfor hele genanvendelses-tankegangen.

Vindmøllevinger kan genanvendes til mange ting. Her er det granulat anvendt som ‘ingrediens’ i forskellige plader

”Vi ser et stort potentiale i at genbruge og genanvende vindmøller. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for erhvervslivet, da det kan reducere omkostningerne ved dekommissionering og øge mulighederne for at genanvende de enkelte dele,” fortæller Theis Gisselbæk, CCO for Grenaa Havn.

”Allerede nu er der virksomheder på Grenaa havn, som ophugger vindmøller til genbrug og til recycling. Det vi konkret venter på er, at betragtelig flere vindmøller demonteres, så vi kan komme i gang og køre storskala på projektet. Vi har både pladsen og ekspertisen lokalt. Så vi er klar,” slutter Theis Gisselbæk og understreger, at Grenaa Havn gerne vil i dialog med virksomheder som allerede arbejder med, eller søger viden indenfor recycling og genbrug af vindmøller.

© Grenaa Havn. All rights reserved.