Havnens nyeste satsning foregår i baglandet mod nord. Det er blevet til en større artikel, som du kan læse her.

Lager & Transport Magasinet har her i december udgivet artiklen, som beskriver lidt om hvilke fremtidsscenarier og indsatsområder Grenaa Havn ser henimod.

Læs artikel af Hans Windeløv her.

Mere indhold fra Lager & Transport kan du tilgå via ltl.dk

Indlægget Grenaa Havn tager næste skridt i baglandet blev først udgivet på Grenaa Havn.

Fremtiden er ikke tung langdistance transport på landevejene, fremtiden tilhører havnene og søvejen, når vi taler om transport af varer.

Danske havne er kritisk infrastruktur og vigtige for landets økonomi og erhvervsliv. Havnene spiller en central og vigtig rolle med handel og transport af varer, og deres effektivitet og sikkerhed er afgørende for landets konkurrenceevne. Dertil kommer, at transport via søvejen er langt mindre miljøbelastende end transport på landevejene.

Men hvis havnene forhindres i at tilbyde ordentlige forhold, kan de ikke løse de logistikopgaver som er havnenes dna – og det vil ikke være gavnligt for miljøet, erhvervslivet eller beskæftigelsen. Derfor er vi nødt til at få løst nogle af de presserende udfordringer, havnene står med.

Udfordring nummer ét – Havnene har brug for dybere sejlrender

De statslige sejlrender, som skibstrafikken følger ind til danske havne, har et presserende behov for at blive gravet dybere. Skibene som anløber havnene, er efterhånden kæmpestore og transporterer alt muligt gods, lige fra træflis, salt, jernskrot til genanvendelse og til de enormt store mølledele, der bruges når der etableres havvindmøllerparker. Tendensen er, at skibene stadig bliver større, fordi det er effektivt og det er klimavenligt.

Hvis de statslige sejlrender ikke bliver uddybet, kan Grenaa Havn blandt flere, se ind i en fremtid, hvor skibene sejler forbi os og finder nye havne med dybere og mere sikre besejlingsforhold.
Der er rigelig med udenlandske havne, som ligger på spring, klar til at overhale os. Det kan vi ikke stiltiende kigge på.

Derfor råber jeg som ansvarlig havnedirektør vagt i gevær, så de ansvarlige politikere kan handle i tide, før det er for sent. For det handler om udvikling og det handler om arbejdspladser. Infrastrukturen til havnene skal være på plads – i bredden og i dybden – også på vandet og det er et politisk ansvar.

Udfordring nummer to – Lang sagsbehandling truer grøn omstilling

Der findes eksempler på, at sagsbehandlingen for ansøgninger til opsætning af vindmøller, har varet mere end tre år. Tre (3) års sagsbehandling. Det er ganske urimeligt for alle involverede parter.

Med den nuværende ambitiøse plan om at Danmark skal nå en reduktion af CO2-udledningen med 70% i 2030 og være klimaneutral i 2050, er det nødvendigt, at de planlagte offshore vindmølleparker hurtigst muligt bliver realiseret. Der er ikke tid til lange sagsbehandlingstider – hverken i ansøgningsfasen eller efterfølgende i ankeinstanserne.

Hvis vi skal have den mindste chance for at komme igennem klima- og energikrisen, skal sagsbehandlingstiderne bringes betragtelig ned, så Danmark og Europa kan gøre sig fri af fossile brændstoffer og blive klimaneutrale i 2050.
Dét er heldigvis gået op for Europa Kommissionen, som i øjeblikket forhandler om et forslag om fælles europæiske regler om maksimale behandlingstider for grønne energi initiativer. Det tror, og håber vi på forhandles på plads, så Europa kan komme i gang med at udbygge near- og offshore vindmølleparkerne i farvandene omkring os.

Sæt i gang – de danske havne er klar

De danske havne står på pinde for at servicere alle involverede i vindmøllebranchen med kajplads til  oplagring, udskibning, etablering og vedligeholdelse af near- og offshore vindmølleparker. Vi vil så gerne hjælpe, men lige nu er der dømt nøl og alle går og venter på, om det danske vindeventyr kan fortsætte. I værste fald kan det blive til en lang næse i stedet.

Så kære politikere. Sæt i gang, de danske havne er klar – der mangler stort set kun tilladelserne til at etablere vindmølleparkerne, så vi kan bevæge os et kæmpe skridt endnu længere væk fra klimakatastrofen og russisk gas og over mod klimavenlig, grøn selvforsyning på energiområdet.

Indlægget Udfordringer truer danske havne blev først udgivet på Grenaa Havn.

De seneste fire år har Grenaa Havn deltaget i DecomTools, et EU-projekt, som har arbejdet med mulighederne for at genbruge og recycle primært offshore vindmøller. Målet har været at indsamle erfaringer og viden, så industrien kan nedbringe omkostningerne ved dekommissionering med 20% og reducere miljøbelastningen med 25%.

Et område for specialister

Indenfor de næste ti år vil der være mange udtjente vindmøller, som skal nedtages i hele Europa. Vindmøller har en levetid på omkring 25 år, inden de skal tages ned eller alternativt ’livsforlænges’ med en grundig istandsættelse. På Grenaa havn er der allerede etablerede virksomheder, som er specialister i genbrug og recycling.

”Grenaa Havn har en unik position i forhold til at håndtere og genbruge vindmøller på en bæredygtig måde. Vi har et veludbygget netværk af virksomheder indenfor genanvendelse og recycling og vi er selv eksperter indenfor logistik, hvilket gør os i stand til at håndtere dette på en effektiv måde,” siger Henrik Carstensen, CEO for Grenaa Havn og fortsætter: ”Vi er stolte af at kunne være en del af denne fremtidige industri og arbejdet mod en bæredygtig løsning for vindmøller. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores erfaring og ekspertise i denne proces.”

Hvad gør man med brugte vindmøller?

Helt konkret er der flere måder, man kan bruge de udtjente vindmøller. Det kan være genbrug, af de dele som er i god stand. Disse dele kan bruges i andre vindmøller. Metal kan smeltes om, vingerne kan laves til granulat eller bruges til noget helt andet. Både behov og ideer er til stede, og Grenaa Havn har ekspert-erfaring med logistikken og et netværk af nuværende kunder, der har stor erfaring indenfor hele genanvendelses-tankegangen.

”Vi ser et stort potentiale i at genbruge og genanvende vindmøller. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for erhvervslivet, da det kan reducere omkostningerne ved dekommissionering og øge mulighederne for at genanvende de enkelte dele,” fortæller Theis Gisselbæk, CCO for Grenaa Havn.

”Allerede nu er der virksomheder på Grenaa havn, som ophugger vindmøller til genbrug og til recycling. Det vi konkret venter på er, at betragtelig flere vindmøller demonteres, så vi kan komme i gang og køre storskala på projektet. Vi har både pladsen og ekspertisen lokalt. Så vi er klar,” slutter Theis Gisselbæk og understreger, at Grenaa Havn gerne vil i dialog med virksomheder som allerede arbejder med, eller søger viden indenfor recycling og genbrug af vindmøller.

Indlægget Grenaa Havn vil være med, når vindmøller skal genbruges blev først udgivet på Grenaa Havn.

Partnerskabshavn for en grøn verden 2025

Sådan lyder den strategiske ambition for en af Danmarks store erhvervs- og industrihavne, der sætter trumf på arbejdet med at bidrage til de danske klimamålsætninger i en ny grøn tiårig partnerskabsaftale med NRGi. Fremover skal energikoncernen sikre, at havnens aktiviteter bliver drevet af grøn strøm fra vedvarende energikilder, og på længere sigt endda levere lokalproduceret strøm fra nyetablerede projekter i nærområdet.

Fælles ambitioner for en grønnere verden

”Verden er i forandring og Grenaa Havn er med. Det er både vores ønske og forpligtelse at medvirke til at skabe grøn vækst og fremme at bæredygtighed gennemsyrer alt, hvor det er muligt– internt som eksternt. Derfor er vi glade for at kunne indgå en aftale med NRGi, der deler vores ambitioner for en grønnere verden,” forklarer Henrik Carstensen, CEO hos Grenaa Havn A/S.

”Grenaa Havn arbejder aktivt med FN’s verdensmål og har med aftalen lagt særlig vægt på muligheden for at få en samarbejdspartner, der kan tilbyde klimavenlig strøm og har ønske og ambitioner om et lokalforankret samarbejde på længere sigt,” supplerer Kirsten Hvid Schmidt, CFO hos Grenaa Havn A/S.

Godt i spænd med NRGi koncernens ønsker

På den anden side af partnerskabet er NRGi glade for aftalen, der falder godt i spænd med koncernens ønske om at indgå i et samarbejde, der ikke blot understøtter, men accelererer den grønne omstilling.

”Vi glæder os til at indgå i et partnerskab, hvor vi kan bidrage til at fremme den grønne omstilling lokalt i området og på længere sigt, at samarbejdet medvirker til, at der produceres mere grøn strøm til gavn for hele energisystemet,” fortæller Jakob Bundgaard, direktør hos NRGi Renewables.

”Der er indgået en tiårig aftale, hvor NRGi indledningsvist servicerer havnen med grøn strøm fra NRGi’s egne vindmøller ved Tagmarken i Thisted. Ambitionen er, at Grenaa Havn medvirker til realiseringen af et kommende projekt ved at indgå en tiårig PPA (fastpris aftale). Aftalen giver sikkerhed om elafregningen på et projekt, der vil blive etableret uden støtte, og som i sidste ende vil bidrage med mere grøn strøm i det østjyske elnet til gavn for os alle”, fastslår Jakob Bundgaard.

Om Grenaa Havn
Grenaa Havn er en af Danmarks største erhvervs- og industrihavne med en central placering og god plads til udvikling. Adgangen til havet er populært det, Grenaa Havn lever af. Et stolt knudepunkt i midten af Danmark – Porten til Kattegat.

Om NRGi
NRGi er en forkæmper og accelerator for den grønne omstilling i Danmark – og for en bedre fremtid. NRGi er ejet af 220.000 andelshavere og består af 1.500 engagerede medarbejdere, der alle bidrager til et grønnere og mere velfungerende Danmark.

Indlægget NRGi sikrer 100% grøn strøm til Grenaa Havn blev først udgivet på Grenaa Havn.

Behov for vedvarende vindenergi i Østdanmark

Da en blød ler-bund i juni 2021 satte udbuddet for Hesselø på pause, begyndte Energistyrelsen imidlertid at screene efter alternative områder for en ny havvindmøllepark, både i og uden for Kattegat.

Henrik Carstensen fremhæver, at der er flere væsentlige incitamenter for at prioritere en ny park i Kattegat fremfor endnu en park i Nordsøen eller Bornholm:

”Det er et faktum at elforbruget i Østdanmark stiger, særligt i hovedstadsområdet. Samtidigt lukkes kraftvarmeværker i området. Derfor er det afgørende, at der ydes en ekstra indsats for at prioritere etableringen af en ny havvindmøllepark i Kattegat, som kan fremtidssikre forsyningen af grøn strøm til Østdanmark. Helt generelt bidrager en ny Kattegat-park til en bæredygtig balance i Danmarks el-infrastruktur, når udbygningen af havvind spredes på flere geografiske områder.”

Havvindmøllepark i Kattegat vil skabe tusinder af jobs

En etablering af en havvindmøllepark i Kattegat vil også få afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i Østjylland. En vurdering fra Energistyrelsen og Danmarks Statistisk viser at, Anholt Havmøllepark gav op til 8.000 jobs i anlægningsfasen. Da den nye aftalte havvindmøllepark ved Hesselø i Kattegat er mere end dobbelt så stor som Anholt Havmøllepark, er der tale om et stort potentiale med tusinder af nye jobs til området som følge.

Grenaa Havn står som professionel vindmøllehavn klar

Grenaa Havn er internationalt anerkendt som professionel vindmøllehavn. Havnens store knowhow som base- og servicecenter for vindmølleprojekter blev opbygget via etableringen af Anholt Havvindmøllepark. Henrik Carstensen understreger, at det vil være en stor gevinst for Østjylland at fastholdelse denne ekspertise som styrkeposition:

”Grenaa Havn har allerede plads, udstyr og et erfarent mandskab. Regionen ville kunne bygge oven på vores ekspertise til stor gavn for vækst og nye arbejdspladser. Vi er fuldt ud klar til at understøtte etableringen af en ny havvindmøllepark i Kattegat.”

Indlægget Det bedste alternativ til Hesselø Havvindmøllepark findes fortsat i Kattegat blev først udgivet på Grenaa Havn.

Infrastrukturen på Grenaa Havn får endnu et skub i en grøn retning, da virksomheden SustainRecharge etablerer ti el-ladestandere på havnens område.

”Udrulningen af el-ladestandere er i fuld gang i Danmark, og her er det selvfølgelig oplagt at placere ladestandere i et trafikalt knudepunkt som Grenaa Havn.
I SustainRecharge glæder vi os til, at borgerne kan opleve vores driftssikre løsning, og hvor nemt det er at lade med Spirii Go Appen”, fortæller Jens Almdal, direktør, SustainRecharge.

En ladeløsning, der vil komme privatbilister, turister og erhvervslivet til gavn

El-ladestanderne fra SustainRecharge kan frit benyttes af alle, uden at skulle binde sig, betale gebyr for medlemskab eller tegne abonnement. Dermed vil el-ladestanderne komme mange af havnens brugere til gavn, uanset om det gælder de mange ansatte hos virksomhederne på havnen, eller om det er turister, der skal med Stena Line færgen til Sverige eller besøge Kattegatcentret.

”På Grenaa Havn er det en klar mærkesag at understøtte udviklingen af en robust og bæredygtig infrastruktur. Derfor glæder vi os over, at Sustain etablerer ti el-ladestandere på havnens område, som vil komme en rigtig stor målgruppe til gavn. El-ladestanderne falder helt i tråd med havnens indsats for at fremme omstillingen til og udviklingen af vedvarende energi”, fortæller Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn A/S.

De første el-ladestandere er taget i brug

De første elbilister har allerede fyldt grøn strøm i tanken på el-ladestanderne.
Lokale elektrikere har nemlig installeret de første seks el-ladestandere ved Havnecenteret, Havnecentervej 1, som er Grenaa Havns hovedkvarter og administration.
De resterende fire el-ladestandere vil blive etableret ved Færgevej 2 inden udgangen af november 2021.

FAKTA

• Sustain står for driften af el-ladestanderne
• Ladestanderne kan levere op til 22 kW
• Alle elbiler kan lade på ladestanderne med type 2 kabel
• Opladning og betaling foregår via Spirii Go appen

Indlægget Ti nye ladestandere til elbiler på Grenaa havn blev først udgivet på Grenaa Havn.

Nyd Stiesdals spektakulære optagelser fra afsejlingen: video ses på dette link.

Nyhedsindslag

TV2 Østjylland fulgte havneoperationen søndag formiddag.
Hele dette indslag kan du se på dette link.
Grenaa Havn ønsker projektet god vind på den fortsatte, innovative rejse.

Indlægget Flydende havvindmølle afsejlet blev først udgivet på Grenaa Havn.

På generalforsamlingen for Grenaa Havn A/S udtrykte formanden for bestyrelsen, Bent Hansen, tilfredshed med årets resultat:

”Vi er stolte over, at den positive udvikling er fortsat til trods for Covid-19. Vores resultatet er faldet på bundlinjen, men det skyldes, at vi i foråret tog myndighedernes opfordring til os, om at holde samfundshjulene i gang. Derfor dedikerede vi en del af indtjeningen til renoveringsprojekter samt digitalisering af systemer og arbejdsprocesser. Dermed sikrede vi, at der var masser af arbejde at tage fat i”.

Grenaa Havns CEO, Henrik Carstensen, deler formandens og bestyrelsens begejstring, og er særligt tilfreds med de mange fremadskuende investeringer havnen har foretaget i 2020:

”Havnen har bl.a. købt en stor eldrevet mobilkran, etableret en ny multiplads og tre bulkhaller. Det mest skelsættende, er utvivlsomt bestyrelsens historiske beslutning om at investere op mod 100 millioner kroner i en ny ”superkaj”. Den nye superkaj og det tilknyttede baglandsareal, er skræddersyet til at kunne håndtere store skibe og rigge bl.a. offshore-installationsskibe. Og vil blive forsynet med 18 MW landstrøm. Området skal også dedikeres til at bistå produktion af grønne energiformer som Power-to-X.

Infrastruktur er afgørende for grøn vækst

Det var dog også en skuffet formand, der i sin beretning italesatte ærgrelsen over, at en motorvej til Grenaa ikke er kommet med i infrastrukturforhandlingerne. Bent Hansen forsikrede samtidigt om, at havnens målrettede arbejde for infrastrukturen fortsætter:

”Grenaa Havn er i vækst, Stena Line er i vækst og Aarhus Lufthavn er i rivende udvikling. Derfor appellerer vi til, at politikerne prioriterer og anerkender Djursland, som en drivkraft til national vækst. På dette kan jeg give mange eksempler, men vil fremhæve Stena Lines massive satsning på deres nye Halmstad rute relateret til at flytte tung trafik fra E45/E20 og ud at sejle. Målet er 30.000 lastvognstog yderligere på den nye rute. Dette vil bidrage positivt til trængslen på de førnævnte vejstrækninger og ikke mindst, give et noget bedre CO2 regnskab. Men før dette kæmpe vækstpotentiale kan forløses, så kræver det en infrastruktur, der binder Djursland bedre sammen med resten af Danmark”.

Nye medlemmer af bestyrelsen

I bestyrelses-regi har 2021 budt på flere ændringer i bestyrelsessammensætningen, idet Grenaa Havn A/S byder velkommen til tre nye bestyrelsesmedlemmer, Laura Hay, Lene Skovsgaard Sørensen og Jess Abildskou. Laura Hay er tidligere rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og har mange års erfaring som professionelt bestyrelsesmedlem. Lene Skovsgaard Sørensen er CEO i netværket DWP System Supplier og har ligeledes solid erfaring som professionelt bestyrelsesmedlem. Jess Abildskou har som ejer og CEO i Abildskou A/S og som bestyrelsesmedlem i Orskov Yard over 20 års erfaring fra transportbranchen. Derudover har Jess Abildskou været bestyrelsesmedlem i DI Transport i over 10 år.

Udover førnævnte består bestyrelsen af formand Bent Hansen, næstformand Lars Pedersen, Kasper Bjerregaard, Steen Jensen, Lars Møller og Anne Bjerrekær. Formand Bent Hansen ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og videreføre Grenaa Havns nye 2025-strategi med direktion og bestyrelse.

Indlægget Holder vækstsporet blev først udgivet på Grenaa Havn.

På Grenaa Havn har vi valgt at gå ”all-in” på landstrøm. Det betyder, at vi opgraderer vores nuværende udbud fra 2 MW til 18 MW, for at fremtidssikre forsyningen af grøn strøm til bl.a. installationsfartøjer fra offshore vindindustrien og borerigge. Vi har en målsætning om at tage vores del af ansvaret for den grønne omstilling. Derfor vil vi fremme overgangen fra diesel til el ved at tilbyde strømløsninger til vores kunder, men også ved at elektrificere egen havnedrift”, fortæller Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn A/S.

Havvindmølleparker kræver strøm

Brancheforeningen for vindkraft, WindEurope, kunne i 2020 konstatere en rekordstor investering i europæisk havvind på 196 milliarder kroner. Dette er en udvikling, som Danmark også er en del af, konstaterer Theis Gisselbæk, CCO på Grenaa Havn A/S:

”Danmark står overfor en etablering af flere nye havvindmølleparker, blandt andet Hesselø Havvindmøllepark – Grenaa Havns kommende nabo i Kattegat. Derfor er det vigtigt for os at kunne tilbyde landstrøm til installationsskibe i forbindelse med etableringen af disse store havvindmølleprojekter. Når installationsskibe, borerigge og andre fartøjer tilkobles landstrøm reduceres CO2-udledningen, men også vedligeholdelsesomkostningerne ombord. Energiproduktionen er en af de mest omkostningstunge dele ved driften af offshore-fartøjer, dermed er det en gevinst at kunne slukke motoren og tilkoble den strøm i stedet”.

EL-infrastruktur udrulles på havnen

De 18 MW bliver tilgængelige på havnen til sommeren 2021. Dernæst påbegyndes etableringen af et forsyningssystem, hvor skibe, rigge og havnens egne eldrevne maskiner tilkobles via mobile landstrømsanlæg.

”Vi kommer til at lægge landstrøm ind ved vores nye havneudvidelse. Det er helt oplagt, da den bliver velegnet til servicering af offshore-installationer, stacking og test af Power-to-X-teknologi. Bagefter opgraderes vores øvrige kajer med landstrøm. Vi kigger ind i en investering på landstrømsanlæg nummer 2, og vi er klar til at investere i flere anlæg så snart behovet opstår”, afslutter Theis Gisselbæk.

Indlægget All-in på landstrøm blev først udgivet på Grenaa Havn.

Med den nye strategi Partnerskabshavn for en grøn verden bygger havnen videre på en periode præget af stor udvikling og fremskridt, hvilket de seneste to års indtjeningsrekorder bevidner om.
Det betyder blandt andet, at havnen indfører et nyt grønt kernesegment Energy & Innovation, og at indkøb kanaliseres i en mere bæredygtig retning.

”I vores tidligere strategiperiode lagde vi en stærk retning for havnens fremtid, ved at satse benhårdt på udvikling inden for syv udvalgte kernesegmenter. I dag er vores vision stadig at skabe vækst for virksomheder og samfund. Men i dag er grøn omstilling for alvor kommet på dagsordenen, verden er i forandring og Grenaa Havn er med”, fortæller Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn A/S og fortsætter:

”Som en af Danmarks store erhvervs- og industrihavne mener vi, at det er vores forpligtigelse at bidrage til at nå det danske og europæiske mål om fuld klimaneutralitet i 2050. Derfor vil vi med den nye strategi, skærpe fokus på at understøtte en grøn vækst. Det indebærer, at vi skal turde tænke innovativt, at vi skal arbejde smartere og at vi skal bidrage til udviklingen af nye grønne teknologier.

Bæredygtighed udadtil og internt i organisationen

Grenaa Havn har fordelt bæredygtighedsindsatsen på syv af FN’s verdensmål, inden for områderne forretningsbæredygtighed og organisationsbæredygtighed.

Forretningsbæredygtighed vedrører havnens kommercielle tilgang til markedet, hvor havnens kunder skal tilbydes bæredygtige løsninger, der styrker deres kerneforretning.

Organisationsbæredygtighed omhandler de indre linjer, hvor havnen som organisation vil være mere grøn, samtidigt med at der sættes fokus på socialt ansvar og kompetenceudvikling af medarbejderne.

”Strategien rummer en række konkrete målsætninger, som vi er klar til at iværksætte nu. Et af nøgleinitiativerne er, at minimum 10 procent af Grenaa Havns årlige overskud bruges til investering i grønne løsninger, såsom adgang til grøn strøm på hele havnen og investering i bæredygtigt materiel”.

Vil forandre og forbedre med energy & innovation

Med det nye kernesegment Energy & Innovation er det havnens ambition at fremtidssikre branchen ved at etablere intelligente løsninger, der skal få logistikken til at glide nemmere, og energiressourcerne til at strække længere.

”Vi mener, at en havn, der griber de nye teknologiske muligheder, bliver en bedre havn for sine samarbejdspartnere. Eksempelvis har vi netop investeret 25 millioner kroner i en intelligent Liebherr kran. Udover at kranen er udstyret med intelligent automatiseret teknologi, så er kranen lige nu i Rostock for at blive ombygget til også at kunne køre på el”, fortæller Henrik Carstensen.

Testplatform for fremtidens grønne energi

Med Energy & Innovation stiler havnen efter at finde sammen med flere globalt orienterede partnere om miljø, genvinding, men også at blive storskala testplatform for nye energiformer såkaldt Power-to-X:

“Grenaa Havn er allerede kendt som en af Danmarks førende havne for vindmølleprojekter. Samtidigt har vi altid arbejdet for at fremme og udvikle transportkæden. Vores erfaring inden for disse to områder vil vi stille til rådighed for udviklingen af ny grøn energi, som kommer til at blive afgørende for omstillingen af hele transportindustrien”, konstaterer Henrik Carstensen.

Bestyrelsen for Grenaa Havn A/S har netop inden årsskiftet truffet beslutning om at investere op mod 100 millioner kroner i en historisk havneudvidelse, der forventes færdig til januar 2023. Havneområdet vil blive fleksibelt indrettet og opgraderes til 18 MW landstrøm, så det kan stå til rådighed for store projekter på tværs af havnens kernesegmenter, eksempelvis som pre-assembly areal og base- og servicecenter for Hesselø Havvindmøllepark samt test af Power-to-X.

Indlægget Partnerskabs­havn blev først udgivet på Grenaa Havn.