Havnens nyeste satsning foregår i baglandet mod nord. Det er blevet til en større artikel, som du kan læse her.

Lager & Transport Magasinet har her i december udgivet artiklen, som beskriver lidt om hvilke fremtidsscenarier og indsatsområder Grenaa Havn ser henimod.

Læs artikel af Hans Windeløv her.

Mere indhold fra Lager & Transport kan du tilgå via ltl.dk

Indlægget Grenaa Havn tager næste skridt i baglandet blev først udgivet på Grenaa Havn.

Fremtiden er ikke tung langdistance transport på landevejene, fremtiden tilhører havnene og søvejen, når vi taler om transport af varer.

Danske havne er kritisk infrastruktur og vigtige for landets økonomi og erhvervsliv. Havnene spiller en central og vigtig rolle med handel og transport af varer, og deres effektivitet og sikkerhed er afgørende for landets konkurrenceevne. Dertil kommer, at transport via søvejen er langt mindre miljøbelastende end transport på landevejene.

Men hvis havnene forhindres i at tilbyde ordentlige forhold, kan de ikke løse de logistikopgaver som er havnenes dna – og det vil ikke være gavnligt for miljøet, erhvervslivet eller beskæftigelsen. Derfor er vi nødt til at få løst nogle af de presserende udfordringer, havnene står med.

Udfordring nummer ét – Havnene har brug for dybere sejlrender

De statslige sejlrender, som skibstrafikken følger ind til danske havne, har et presserende behov for at blive gravet dybere. Skibene som anløber havnene, er efterhånden kæmpestore og transporterer alt muligt gods, lige fra træflis, salt, jernskrot til genanvendelse og til de enormt store mølledele, der bruges når der etableres havvindmøllerparker. Tendensen er, at skibene stadig bliver større, fordi det er effektivt og det er klimavenligt.

Hvis de statslige sejlrender ikke bliver uddybet, kan Grenaa Havn blandt flere, se ind i en fremtid, hvor skibene sejler forbi os og finder nye havne med dybere og mere sikre besejlingsforhold.
Der er rigelig med udenlandske havne, som ligger på spring, klar til at overhale os. Det kan vi ikke stiltiende kigge på.

Derfor råber jeg som ansvarlig havnedirektør vagt i gevær, så de ansvarlige politikere kan handle i tide, før det er for sent. For det handler om udvikling og det handler om arbejdspladser. Infrastrukturen til havnene skal være på plads – i bredden og i dybden – også på vandet og det er et politisk ansvar.

Udfordring nummer to – Lang sagsbehandling truer grøn omstilling

Der findes eksempler på, at sagsbehandlingen for ansøgninger til opsætning af vindmøller, har varet mere end tre år. Tre (3) års sagsbehandling. Det er ganske urimeligt for alle involverede parter.

Med den nuværende ambitiøse plan om at Danmark skal nå en reduktion af CO2-udledningen med 70% i 2030 og være klimaneutral i 2050, er det nødvendigt, at de planlagte offshore vindmølleparker hurtigst muligt bliver realiseret. Der er ikke tid til lange sagsbehandlingstider – hverken i ansøgningsfasen eller efterfølgende i ankeinstanserne.

Hvis vi skal have den mindste chance for at komme igennem klima- og energikrisen, skal sagsbehandlingstiderne bringes betragtelig ned, så Danmark og Europa kan gøre sig fri af fossile brændstoffer og blive klimaneutrale i 2050.
Dét er heldigvis gået op for Europa Kommissionen, som i øjeblikket forhandler om et forslag om fælles europæiske regler om maksimale behandlingstider for grønne energi initiativer. Det tror, og håber vi på forhandles på plads, så Europa kan komme i gang med at udbygge near- og offshore vindmølleparkerne i farvandene omkring os.

Sæt i gang – de danske havne er klar

De danske havne står på pinde for at servicere alle involverede i vindmøllebranchen med kajplads til  oplagring, udskibning, etablering og vedligeholdelse af near- og offshore vindmølleparker. Vi vil så gerne hjælpe, men lige nu er der dømt nøl og alle går og venter på, om det danske vindeventyr kan fortsætte. I værste fald kan det blive til en lang næse i stedet.

Så kære politikere. Sæt i gang, de danske havne er klar – der mangler stort set kun tilladelserne til at etablere vindmølleparkerne, så vi kan bevæge os et kæmpe skridt endnu længere væk fra klimakatastrofen og russisk gas og over mod klimavenlig, grøn selvforsyning på energiområdet.

Indlægget Udfordringer truer danske havne blev først udgivet på Grenaa Havn.

De seneste fire år har Grenaa Havn deltaget i DecomTools, et EU-projekt, som har arbejdet med mulighederne for at genbruge og recycle primært offshore vindmøller. Målet har været at indsamle erfaringer og viden, så industrien kan nedbringe omkostningerne ved dekommissionering med 20% og reducere miljøbelastningen med 25%.

Et område for specialister

Indenfor de næste ti år vil der være mange udtjente vindmøller, som skal nedtages i hele Europa. Vindmøller har en levetid på omkring 25 år, inden de skal tages ned eller alternativt ’livsforlænges’ med en grundig istandsættelse. På Grenaa havn er der allerede etablerede virksomheder, som er specialister i genbrug og recycling.

”Grenaa Havn har en unik position i forhold til at håndtere og genbruge vindmøller på en bæredygtig måde. Vi har et veludbygget netværk af virksomheder indenfor genanvendelse og recycling og vi er selv eksperter indenfor logistik, hvilket gør os i stand til at håndtere dette på en effektiv måde,” siger Henrik Carstensen, CEO for Grenaa Havn og fortsætter: ”Vi er stolte af at kunne være en del af denne fremtidige industri og arbejdet mod en bæredygtig løsning for vindmøller. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores erfaring og ekspertise i denne proces.”

Hvad gør man med brugte vindmøller?

Helt konkret er der flere måder, man kan bruge de udtjente vindmøller. Det kan være genbrug, af de dele som er i god stand. Disse dele kan bruges i andre vindmøller. Metal kan smeltes om, vingerne kan laves til granulat eller bruges til noget helt andet. Både behov og ideer er til stede, og Grenaa Havn har ekspert-erfaring med logistikken og et netværk af nuværende kunder, der har stor erfaring indenfor hele genanvendelses-tankegangen.

”Vi ser et stort potentiale i at genbruge og genanvende vindmøller. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for erhvervslivet, da det kan reducere omkostningerne ved dekommissionering og øge mulighederne for at genanvende de enkelte dele,” fortæller Theis Gisselbæk, CCO for Grenaa Havn.

”Allerede nu er der virksomheder på Grenaa havn, som ophugger vindmøller til genbrug og til recycling. Det vi konkret venter på er, at betragtelig flere vindmøller demonteres, så vi kan komme i gang og køre storskala på projektet. Vi har både pladsen og ekspertisen lokalt. Så vi er klar,” slutter Theis Gisselbæk og understreger, at Grenaa Havn gerne vil i dialog med virksomheder som allerede arbejder med, eller søger viden indenfor recycling og genbrug af vindmøller.

Indlægget Grenaa Havn vil være med, når vindmøller skal genbruges blev først udgivet på Grenaa Havn.