Som Partnerskabshavn for en grøn verden, er vores ambition at bringe vores viden, netværk og faciliteter i spil. Alt sammen med henblik på at bidrage til vækst og en bæredygtig udvikling i samfundet. På Grenaa Havn er der plads, viden, imødekommenhed og en række stærke servicevirksomheder, som står klar til at understøtte innovation og nye synergier hos din virksomhed.
I praksis betyder det, at vi gerne samarbejder med forsknings- og vidensmiljøer, erhvervslivet og det offentlige om fremtidens løsninger i langsigtede og ikke mindst gensidige partnerskaber.
På Grenaa Havn har mange globalt orienterede virksomheder enten etableret sig, eller bruger havnens faciliteter på projektbasis. Grenaa Havn indgår derudover i udviklingsprojekter og netværk, som vedrører energi, genvinding og miljø.
Vi møder din virksomhed med viden, plads, fleksibilitet, imødekommenhed og specialiserede servicevirksomheder. Så kontakt os, for en snak om din virksomheds muligheder på Grenaa Havn.
Hovedkvarteret for Grenaa Havns administration og drift finder du i Havnecentret. Her tilbyder vi også vores kunder og samarbejdspartnere at leje sig ind i vores lokaler og få adgang til moderne, flotte konferencerum, mødefaciliteter og kontorlokaler. Receptionen tager hånd om alt praktik, så det er derfor let og enkelt, hvis man ønsker at have et arrangement eller holde et møde i maritime omgivelser. Til den store erhvervsbygning er der desuden tilknyttet lagermuligheder.
Grenaa Havn engagerer sig i lokale og internationale netværk, der fremmer vækst og udvikling inden for vores forretningsområder. Se hvilke netværk, vi er med i:
Vi bakker op om Kattegatregionen og Stena Lines målsætninger om at fremme erhverv, turisme og innovation i Danmark, Sverige og resten af Norden.
Som Danmarks mest centrale dybvandshavn er Grenaa Havn et vigtigt knudepunkt for transit til de baltiske lande og hele regionen i Østersøen. Havnen giver dig direkte adgang til sejlruterne i Kattegat.
+45 87 58 76 00
Døgnvagt - maritim
Grenaa Havn A/S
Havnecentervej 1
Dk-8500 Grenaa
CVR: 25137736