Skip to main content
Forretningsområde

Udlejning

Masser af plads på Grenaa havn

Vi er, som en af landets største erhvervs- og industrihavne, den ideelle samarbejdspartner for kunder inden for søtransport, offshore, maritimt erhverv og tung industri. Vi råder over store arealer, solid kajplads, moderne faciliteter og materiel samt grøn strøm. Og med et professionelt mandskab, er vi klar til at levere skræddersyede serviceløsninger til din virksomhed.

Vil du vide mere om Udlejning?

Serviceløsninger på havnen

kraner på grenaa havn

Mobilkraner

Hos Grenaa Havn er vi klar til at løse en hvilken som helst laste- eller losseopgave, uanset om det drejer sig om bulk, ro-ro-gods eller projektgods såsom vindmølledele, betonelementer eller stålkonstruktioner. Vores professionelle mandskab har stor erfaring med alt lige fra twin-lift til ship-to-ship (STS) operationer, og står dermed til rådighed for en effektiv og sikker håndtering af alle typer gods.

Kaj- og erhvervsarealer

På Grenaa havn udlejes erhvervsarealer egnet til tung og pladskrævende industri. Vores attraktive kajarealer er opbygget af forstærket beton med høj bæreevne og erhvervsområdet ligger desuden i fornuftig afstand til bymæssig bebyggelse. Dette gør Grenaa havn særdeles egnet til håndtering af de mest komplekse projektlaster og specialgods.

Pakhuse

Havnens mange pakhuse er beliggende tæt ved kajen og sikrer dermed en nem og hurtig arbejdsgang omkring lastning og losning. Pakhusene er forsynede med automatiske el-porte og kan naturligvis aflåses. Der er ikke placeret søjler i pakhusene.

landstrøm anlæg på grenaa havn

Landstrøm

Udover de faste installationer på havneområdet, har vi også et mobilt landstrømsanlæg. Både de faste installationer og det mobile landstrømsanlæg kan levere op til 20 MW i 2023. For at leve op til vores målsætning om at tage ansvar for den grønne omstilling, har vi sikret at landstrøm på havnen er 100% grøn.

Faciliteter på Grenaa Havn

  • Areal
    1425.000 m2
  • Kajlængde
    2.500 m + 300 m

    med den kommende havneudvidelse

  • Pakhuse
    25 pakhuse til udlejning
  • Pakhus kapacitet
    52.500 m2
  • Ro-Ro lejer
    2
  • Færgelejer
    3
  • Tankkapacitet forbundet til havnen
    100.000 m3
  • Ledige arealer og pakhuse
    Ligger i ISPS-området

Download oversigt over faciliteter her

projektlast på Grenaa havn

Multipladser til bulkgods, vindprojekter og projektlaster

Havnens to multipladser er velegnede til flere typer bulkgods som biomasse, træflis og råstoffer. Arealerne er ligeledes attraktive til både vindprojekter og projektlaster. Områderne er belagt med SF-sten og der er mulighed for at indramme pladserne med betonklodser. 

Miljøgodkendte tankanlæg

Grenaa Havns samarbejdspartnere indgår gerne i dialog om din virksomheds behov for leje af miljøgodkendte tanke til opbevaring af flydende bulk. Herunder bl.a. olietanke og tanke til flydende kemikalier, fuelolie, slop, fiskeolie og -ensilage samt tankskyllevand.

På havnen har flere virksomheder aktiviteter med flydende bulk. Et område i vækst og udvikling. Vi videreformidler gerne din kontakt til vores samarbejdspartnere. Til havnen er der tilknyttet tanklager og faciliteter på 100.000 m3. Tilgangen foregår via kaj-manifold, som sikrer effektiv overførsel af produkterne.

Havnecentret – kontorer og mødelokaler

Havnecentret er en stor erhvervsbygning, der står til rådighed for virksomheder, der bl.a. beskæftiger sig med det maritime område og generelt erhverv.

Der er her mulighed for at leje kontorer eller mødelokaler og det er også her, at du finder hovedkontoret for Grenaa Havns administration.

Forretnings­områder