Skip to main content

Kommunalbestyrelsen har været på havnebesøg

13. september 2023

Vil du vide mere?

Det har været en stor fornøjelse at have kommunalbestyrelsen fra Norddjurs Kommune på besøg på Grenaa Havn.

I dag har vi afholdt det årlige dialogmøde, hvor kommunalbestyrelsen fik et vigtigt indblik i, hvad der foregår på Grenaa havn og hvad strategien fremadrettet er for at holde havnen i så god form som muligt.

Dialogmødet har i år været lidt anderledes end det plejer. Normalt foregår mødet i byrådssalen på Grenaa rådhus, men i år har kommunalbestyrelsen takket ja til at besøge havnen og ved selvsyn se, hvordan tingene foregår.

Kommunalbestyrelsen på besøg på Grenaa havn

De lokale politikere var på havnerundfart i bus, sammen med bestyrelsesformand for Grenaa Havn A/S Bent Hansen, næstformand Laura Hay og CEO Henrik Carstensen.

De så en havn i topform, en havn som er klar til at løse alle de opgaver, der hver uge lander på kajen og ikke mindst en havn, som de næste mange år vil være travlt beskæftiget med at hjælpe vindindustrien, når der skal bygges nye havvindmølleparker i Kattegat og i andre områder.

Vil du vide mere?
Kategori for nyheden

Relaterede nyheder

Seneste nyheder