Dette er en kronik, skrevet af Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn og bestyrelsesmedlem i Dansk Havne. Kronikken blev bragt i Avisen Danmark den 8. april 2023.
Fremtiden er ikke tung langdistance transport på landevejene, fremtiden tilhører havnene og søvejen, når vi taler om transport af varer.
Danske havne er kritisk infrastruktur og vigtige for landets økonomi og erhvervsliv. Havnene spiller en central og vigtig rolle med handel og transport af varer, og deres effektivitet og sikkerhed er afgørende for landets konkurrenceevne. Dertil kommer, at transport via søvejen er langt mindre miljøbelastende end transport på landevejene.
Men hvis havnene forhindres i at tilbyde ordentlige forhold, kan de ikke løse de logistikopgaver som er havnenes dna – og det vil ikke være gavnligt for miljøet, erhvervslivet eller beskæftigelsen. Derfor er vi nødt til at få løst nogle af de presserende udfordringer, havnene står med.
Udfordring nummer ét – Havnene har brug for dybere sejlrender
De statslige sejlrender, som skibstrafikken følger ind til danske havne, har et presserende behov for at blive gravet dybere. Skibene som anløber havnene, er efterhånden kæmpestore og transporterer alt muligt gods, lige fra træflis, salt, jernskrot til genanvendelse og til de enormt store mølledele, der bruges når der etableres havvindmøllerparker. Tendensen er, at skibene stadig bliver større, fordi det er effektivt og det er klimavenligt.
Hvis de statslige sejlrender ikke bliver uddybet, kan Grenaa Havn blandt flere, se ind i en fremtid, hvor skibene sejler forbi os og finder nye havne med dybere og mere sikre besejlingsforhold.
Der er rigelig med udenlandske havne, som ligger på spring, klar til at overhale os. Det kan vi ikke stiltiende kigge på.
Derfor råber jeg som ansvarlig havnedirektør vagt i gevær, så de ansvarlige politikere kan handle i tide, før det er for sent. For det handler om udvikling og det handler om arbejdspladser. Infrastrukturen til havnene skal være på plads – i bredden og i dybden – også på vandet og det er et politisk ansvar.
Udfordring nummer to – Lang sagsbehandling truer grøn omstilling
Der findes eksempler på, at sagsbehandlingen for ansøgninger til opsætning af vindmøller, har varet mere end tre år. Tre (3) års sagsbehandling. Det er ganske urimeligt for alle involverede parter.
Med den nuværende ambitiøse plan om at Danmark skal nå en reduktion af CO2-udledningen med 70% i 2030 og være klimaneutral i 2050, er det nødvendigt, at de planlagte offshore vindmølleparker hurtigst muligt bliver realiseret. Der er ikke tid til lange sagsbehandlingstider – hverken i ansøgningsfasen eller efterfølgende i ankeinstanserne.
Hvis vi skal have den mindste chance for at komme igennem klima- og energikrisen, skal sagsbehandlingstiderne bringes betragtelig ned, så Danmark og Europa kan gøre sig fri af fossile brændstoffer og blive klimaneutrale i 2050.
Dét er heldigvis gået op for Europa Kommissionen, som i øjeblikket forhandler om et forslag om fælles europæiske regler om maksimale behandlingstider for grønne energi initiativer. Det tror, og håber vi på forhandles på plads, så Europa kan komme i gang med at udbygge near- og offshore vindmølleparkerne i farvandene omkring os.
Sæt i gang – de danske havne er klar
De danske havne står på pinde for at servicere alle involverede i vindmøllebranchen med kajplads til oplagring, udskibning, etablering og vedligeholdelse af near- og offshore vindmølleparker. Vi vil så gerne hjælpe, men lige nu er der dømt nøl og alle går og venter på, om det danske vindeventyr kan fortsætte. I værste fald kan det blive til en lang næse i stedet.
Så kære politikere. Sæt i gang, de danske havne er klar – der mangler stort set kun tilladelserne til at etablere vindmølleparkerne, så vi kan bevæge os et kæmpe skridt endnu længere væk fra klimakatastrofen og russisk gas og over mod klimavenlig, grøn selvforsyning på energiområdet.
