Nye og opgraderede mødefaciliteter
Vi er færdige med endnu en etape af moderniseringen af vores Havnecenter på Grenaa havn. Det fejrede vi i begyndelsen af måneden med en minikonference, hvor der var fokus på bæredygtighed, klima og FN’s verdensmål.
Grenaa Havns CEO Henrik Carstensen fortalte gæsterne om, hvordan vi i vores hverdag arbejder med bæredygtighed og verdensmål, og så havde gæsterne fornøjelsen af en times foredrag med Christine Feldthaus – blandt andet kendt fra tv-programmerne ‘Kender du typen’ og ’Gæsten og Hesten’. Hun kom omkring en del emner i sit foredrag om danskernes forskellige tilgang til bæredygtighed, og havde primært fokus på forbrug, energi og bæredygtighed.
Mødelokaler – måske noget for jer?
Vi vil så gerne dele vores faciliteter med andre, i stedet for at de indimellem bare står tomme – det er nemlig også bæredygtighed og klimavenligt at dele.
Derfor tilbyder vi vores kunder og samarbejdspartnere at leje sig ind vores lokaler, hvis I skal have et arrangement eller holde et møde i maritime omgivelser. Det kan I nu gøre i vores lyse lækre Havnecenter centralt på Grenaa havn.
Lokalerne er lyse, venlige og med en størrelse der kan passe de fleste almindelige behov og er selvfølgelig med it-udstyr og storskærm, som passer til det enkelte lokale.
Klik her for at få mere info om vores kontor- og mødelokaler til udlejning