Skip to main content

Forfatter: Bureauet

Rekordstor omsætning i Grenaa Havn A/S

Skrevet af Bureauet d. . Uploaded i Nyhed.

For fjerde år i træk, og på trods af internationale uroligheder, kommer Grenaa Havn A/S ud med en rekordstor omsætning.
Det var derfor en yderst tilfreds bestyrelsesformand, som på dagens generalforsamling kunne præsentere en omsætning på hele 72,2 millioner kroner og et nettoresultat på cirka 11 millioner kroner for regnskabsåret 2022 i Grenaa Havn A/S.

”Det resultat ser jeg, og resten af bestyrelsen, naturligvis meget positivt på. Især set i lyset af, at 2022 på mange måder var et vanskeligt år, blandt andet på grund af den ulykkelige krig i Ukraine, som især fik energi- og brændstofpriserne til at stige. Og på toppen af det en inflation, som vi ikke har set højere siden 1982,” siger Bent Hansen, bestyrelsesformand i Grenaa Havn A/S.

Også Henrik Carstensen, CEO i Grenaa Havn A/S er særdeles tilfreds med årets omsætning og resultat. Han peger især på én ting som har været specielt for 2022.

”Sidste år gjorde sig navnlig bemærket indenfor bulk. Specielt biomasse udgjorde en meget stor del af den bulk vare, der kom over kaj. Det var et resultat, af den pludselig opståede energikrise som resulterede i, at der på kort tid skulle sikres råvarer-depoter til de danske varmeværker,” fortæller Henrik Carstensen.

Bæredygtig og klimabevist

Grenaa Havn A/S er som de fleste virksomheder i en bæredygtig brydningstid. Et af virksomhedens klimamål er at øge andelen af hybrid- eller elbiler i virksomheden til mindst 50 % i 2025. Det mål blev allerede nået ved udgangen af 2022, hvor 66 % af bilparken var hybrid- eller elbil.

Elbiler på Grenaa havn
Grenaa Havns bilpark i driften er pr. januar 2023 baseret på el-biler som kører på 100% grøn strøm.

”I det forgangne år, har vi haft ekstra meget fokus på den grønne omstilling. Bæredygtighed og grøn omstilling er ikke noget, vi bare snakker om. Vi gør noget ved det,” understreger Bent Hansen og fortsætter: ”I Grenaa Havns bæredygtigheds-strategi har vi givet håndslag på, at vi anvender 10 % af havnens overskud på bæredygtig omstilling indenfor vores strategiske fokusområder. Det mål lever vi op til, også i år.”

Certificeringer og infrastruktur

Grenaa Havn A/S har haft meget fokus på at blive certificeret indenfor de tre ISO-områder kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse. Det er et af de områder, hvor der er brugt ekstra mange ressourcer i årets løb.
Et andet tilbagevendende punkt er det konstante arbejde med at få opmærksomhed på infrastrukturen på Djursland.

”Alle de steder vi har mulighed for det, prøver vi at påvirke meningsdannere og politikere, så vi kan få fremrykket etableringen af 2+1 vejen til Feldballekrydset og omfartsvejene ved Trustrup og Tirstrup. Men hvis infrastrukturen skal give mening og væsentlig bedre sikkerhed, skal A15 gøres til en 2+1 vej hele vejen frem til Grenaa. Alt andet giver slet ingen mening,” siger Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn A/S.

Ny bestyrelse

Grenaa Havn A/S byder velkommen til et nyt bestyrelsesmedlem, Daniel Isak Dallerup, som er indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation Østjylland.

På det konstituerende bestyrelsesmøde, som blev afholdt i forlængelse af generalforsamlingen, blev Bent Hansen udpeget til at fortsætte som formand og Laura Hay Uggla fortsætter ligeledes som næstformand.

Udover ovenstående nævnte består bestyrelsen af: Anette Ruby Liebe, Benny Hammer, Jens Meilvang, Jess Abildskou og Lene S. Sørensen.

Udfordringer truer danske havne

Skrevet af Bureauet d. . Uploaded i Bulk, Energi & Innovation, Færge og linjefart, Nyhed, Projektlaster, Recycle & waste management, Stacking & maintenance, Udlejning, Vind.

Dette er en kronik, skrevet af Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn og bestyrelsesmedlem i Dansk Havne. Kronikken blev bragt i Avisen Danmark den 8. april 2023.

Fremtiden er ikke tung langdistance transport på landevejene, fremtiden tilhører havnene og søvejen, når vi taler om transport af varer.

Danske havne er kritisk infrastruktur og vigtige for landets økonomi og erhvervsliv. Havnene spiller en central og vigtig rolle med handel og transport af varer, og deres effektivitet og sikkerhed er afgørende for landets konkurrenceevne. Dertil kommer, at transport via søvejen er langt mindre miljøbelastende end transport på landevejene.

Men hvis havnene forhindres i at tilbyde ordentlige forhold, kan de ikke løse de logistikopgaver som er havnenes dna – og det vil ikke være gavnligt for miljøet, erhvervslivet eller beskæftigelsen. Derfor er vi nødt til at få løst nogle af de presserende udfordringer, havnene står med.

Udfordring nummer ét – Havnene har brug for dybere sejlrender

De statslige sejlrender, som skibstrafikken følger ind til danske havne, har et presserende behov for at blive gravet dybere. Skibene som anløber havnene, er efterhånden kæmpestore og transporterer alt muligt gods, lige fra træflis, salt, jernskrot til genanvendelse og til de enormt store mølledele, der bruges når der etableres havvindmøllerparker. Tendensen er, at skibene stadig bliver større, fordi det er effektivt og det er klimavenligt.

Hvis de statslige sejlrender ikke bliver uddybet, kan Grenaa Havn blandt flere, se ind i en fremtid, hvor skibene sejler forbi os og finder nye havne med dybere og mere sikre besejlingsforhold.
Der er rigelig med udenlandske havne, som ligger på spring, klar til at overhale os. Det kan vi ikke stiltiende kigge på.

Derfor råber jeg som ansvarlig havnedirektør vagt i gevær, så de ansvarlige politikere kan handle i tide, før det er for sent. For det handler om udvikling og det handler om arbejdspladser. Infrastrukturen til havnene skal være på plads – i bredden og i dybden – også på vandet og det er et politisk ansvar.

Udfordring nummer to – Lang sagsbehandling truer grøn omstilling

Der findes eksempler på, at sagsbehandlingen for ansøgninger til opsætning af vindmøller, har varet mere end tre år. Tre (3) års sagsbehandling. Det er ganske urimeligt for alle involverede parter.

Med den nuværende ambitiøse plan om at Danmark skal nå en reduktion af CO2-udledningen med 70% i 2030 og være klimaneutral i 2050, er det nødvendigt, at de planlagte offshore vindmølleparker hurtigst muligt bliver realiseret. Der er ikke tid til lange sagsbehandlingstider – hverken i ansøgningsfasen eller efterfølgende i ankeinstanserne.

Hvis vi skal have den mindste chance for at komme igennem klima- og energikrisen, skal sagsbehandlingstiderne bringes betragtelig ned, så Danmark og Europa kan gøre sig fri af fossile brændstoffer og blive klimaneutrale i 2050.
Dét er heldigvis gået op for Europa Kommissionen, som i øjeblikket forhandler om et forslag om fælles europæiske regler om maksimale behandlingstider for grønne energi initiativer. Det tror, og håber vi på forhandles på plads, så Europa kan komme i gang med at udbygge near- og offshore vindmølleparkerne i farvandene omkring os.

Sæt i gang – de danske havne er klar

De danske havne står på pinde for at servicere alle involverede i vindmøllebranchen med kajplads til  oplagring, udskibning, etablering og vedligeholdelse af near- og offshore vindmølleparker. Vi vil så gerne hjælpe, men lige nu er der dømt nøl og alle går og venter på, om det danske vindeventyr kan fortsætte. I værste fald kan det blive til en lang næse i stedet.

Så kære politikere. Sæt i gang, de danske havne er klar – der mangler stort set kun tilladelserne til at etablere vindmølleparkerne, så vi kan bevæge os et kæmpe skridt endnu længere væk fra klimakatastrofen og russisk gas og over mod klimavenlig, grøn selvforsyning på energiområdet.

Personer på værksted på Grenaa Havn. Grenaa Havn iso 9001 14001 45001

Grenaa Havn – nu i superligaen for danske havne

Skrevet af Bureauet d. . Uploaded i Nyhed.

Endnu engang gør Grenaa Havn sig positivt bemærket. Havnen har fået det blå stempel indenfor tre vigtige ISO-standarder og er dermed toptrimmet til at fortsætte den positive udvikling havnen har været i siden 2015. Nu har havnen papir på, at kvaliteten er i top indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det er godt for kunderne, miljøet og ikke mindst for medarbejderne.

Det var en tilfreds QHSE-manager på Grenaa Havn, der kom i mål med alle tre certificeringer. Forud var gået to års implementering af de tre ledelsessystemer indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Ved at blive certificeret opnår Grenaa Havn en række fordele. Blandt andet højere kvalitet, øget effektivitet, bedre styring af risici og mere tilfredse kunder og medarbejdere.

Garanti for kvalitet

Tilløbet til ISO-certificeringen tog sin begyndelse i starten af 2021. På det tidspunkt havde Grenaa Havn haft rekordstort omsætning flere år i træk, og havde et naturligt ønske om at blive ISO godkendt. Naturligt fordi flere af kunderne var store nationale og internationale virksomheder, hvor kravet ville blive, at man skulle dokumentere kvalitet og styring indenfor områderne kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvis samarbejdet skulle fortsætte. Derfor var det naturligt at ’få papir på’ at tingene var i orden på havnen.

”Det var jo ikke fordi, vi ikke var i kontrol med vores virksomhed. Det var vi. Men med en voksende organisation, en del flere medarbejdere og en støt stigende omsætning var det nu, vi skulle i gang,” siger Mette Klit, QHSE-manager hos Grenaa Havn om valg af tidspunktet for at igangsætte certificeringen.
Hun understreger i øvrigt, at de tre ledelsessystemer er vigtige værktøjer, da de stiller krav til Grenaa Havn som organisation og samarbejdspartner.

”De krav, der stilles til os via certificeringerne, skal sikre, at vi altid yder vores bedste og altid stræber efter at sætte høje mål til vores normer, standarder og værdier,”
Mette Klit – QHSE-manager, Grenaa Havn A/S

Får en mere sikker arbejdsplads

Henrik Carstensen, CEO i Grenaa Havn er også sikker på, at de tre certificeringer vil være til gavn for havnens kunder og havnens medarbejdere.
”Flere af vores kunder hører til blandt de markedsførende indenfor deres felt. For dem er det et krav at deres samarbejdspartnere er certificeret i henhold til ISO-standarderne indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Derfor er det naturligvis vigtigt for Grenaa Havn, at vi har certificeringerne, så vi kan fastholde vores kunder, men i lige så høj grad at vi kan tiltrække nye,” siger Henrik Carstensen. Han pointerer, at det også vil medføre en mere sikker arbejdsplads, især for de medarbejdere der færdes på havnearealerne. De der laster og losser skibene og til daglig kører de tonstunge maskiner.

”Især for de medarbejdere der arbejder på selve havnen, vil det betyde en mere sikker hverdag. Det er fordi, hver eneste lille fejl eller risiko for fejl skal indberettes i et system, så vi kan identificere situationer og steder som kan være potentielle farlige – og så gøre noget ved det i form af en handlingsplan,” fortæller Henrik Carstensen.

Efter opnåelsen af de tre ISO-standarder skal Grenaa Havn nu til at arbejde videre med optimering og konsolidering af processerne, så organisationen er klar til næste opfølgningsaudit i 2024.

Læs mere om QHSE og certificeringer

Fakta om de tre ISO-standarder:

ISO 9001: Denne standard beskriver kravene til et kvalitetsstyringssystem, der hjælper organisationer med at levere produkter og tjenester, der opfylder kundernes behov og forventninger.

ISO 14001: Denne standard beskriver kravene til et miljøstyringssystem, der hjælper organisationer med at identificere og reducere deres miljøpåvirkning og opfylde lovgivningsmæssige krav.

ISO 45001: Denne standard beskriver kravene til et arbejdsmiljøstyringssystem, der hjælper organisationer med at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for deres medarbejdere og andre interessenter.

Theis Gisselbaek og Henrik Carstensen, Grenaa Havn

Grenaa Havn vil være med, når vindmøller skal genbruges

Skrevet af Bureauet d. . Uploaded i Energi & Innovation, Recycle & waste management.

Grenaa og Grenaa havn kan blive et af flere hotspots for genbrug, genanvendelse og upcycling af vindmøller, når eksisterende vindmøller skal demonteres og fjernes fra deres oprindelige placering.

Det står klart, efter Grenaa Havn har været med i fire års udviklende samarbejde med andre europæiske videnstunge partnere, heriblandt flere universiteter, som alle ser en fremtidig industri etableret indenfor genbrug og recycling af især offshore vindmøller.

De seneste fire år har Grenaa Havn deltaget i DecomTools, et EU-projekt, som har arbejdet med mulighederne for at genbruge og recycle primært offshore vindmøller. Målet har været at indsamle erfaringer og viden, så industrien kan nedbringe omkostningerne ved dekommissionering med 20% og reducere miljøbelastningen med 25%.

Et område for specialister

Indenfor de næste ti år vil der være mange udtjente vindmøller, som skal nedtages i hele Europa. Vindmøller har en levetid på omkring 25 år, inden de skal tages ned eller alternativt ’livsforlænges’ med en grundig istandsættelse. På Grenaa havn er der allerede etablerede virksomheder, som er specialister i genbrug og recycling.

Grenaa Havn er eksperter i logistik, et område som er vigtigt, når hundredevis af vindmøller skal transporteres i land for at genbruges. Billedet er fra et tidligere projekt, hvor otte møller blev total-renoveret og kom tilbage i drift.

”Grenaa Havn har en unik position i forhold til at håndtere og genbruge vindmøller på en bæredygtig måde. Vi har et veludbygget netværk af virksomheder indenfor genanvendelse og recycling og vi er selv eksperter indenfor logistik, hvilket gør os i stand til at håndtere dette på en effektiv måde,” siger Henrik Carstensen, CEO for Grenaa Havn og fortsætter: ”Vi er stolte af at kunne være en del af denne fremtidige industri og arbejdet mod en bæredygtig løsning for vindmøller. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores erfaring og ekspertise i denne proces.”

Hvad gør man med brugte vindmøller?

Helt konkret er der flere måder, man kan bruge de udtjente vindmøller. Det kan være genbrug, af de dele som er i god stand. Disse dele kan bruges i andre vindmøller. Metal kan smeltes om, vingerne kan laves til granulat eller bruges til noget helt andet. Både behov og ideer er til stede, og Grenaa Havn har ekspert-erfaring med logistikken og et netværk af nuværende kunder, der har stor erfaring indenfor hele genanvendelses-tankegangen.

Vindmøllevinger kan genanvendes til mange ting. Her er det granulat anvendt som ‘ingrediens’ i forskellige plader

”Vi ser et stort potentiale i at genbruge og genanvende vindmøller. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for erhvervslivet, da det kan reducere omkostningerne ved dekommissionering og øge mulighederne for at genanvende de enkelte dele,” fortæller Theis Gisselbæk, CCO for Grenaa Havn.

”Allerede nu er der virksomheder på Grenaa havn, som ophugger vindmøller til genbrug og til recycling. Det vi konkret venter på er, at betragtelig flere vindmøller demonteres, så vi kan komme i gang og køre storskala på projektet. Vi har både pladsen og ekspertisen lokalt. Så vi er klar,” slutter Theis Gisselbæk og understreger, at Grenaa Havn gerne vil i dialog med virksomheder som allerede arbejder med, eller søger viden indenfor recycling og genbrug af vindmøller.

Gruppeportræt tre personer. Færgefart sikret til 2034 fra Grenaa

Færgefart til og fra Sverige sikret til 2034

Skrevet af Bureauet d. . Uploaded i Færge og linjefart.

Grenaa Havn og Stena Line har indgået en ny besejlingsaftale, som strækker sig til udgangen af 2034, og aftalen lægger sig fint i forlængelse af partnerskabsaftalen ’Kattegatalliancen’ mellem Norddjurs Kommune og Halmstad Kommune. Med besejlingsaftalen sikres en stabil og fast færgeforbindelse mellem Østjylland og det sydlige Sverige, og Stena Line har derfor et mål og et håb om at antallet af turister og lastbiler på ruten vil stige i de kommende år.

Ny aftale er en gevinst for miljøet

Siden 1. februar 2020 har Stena Lines færge sejlet mellem byerne Grenaa og Halmstad. Med den nye besejlingsaftale er der sikret færgefart mellem de to regioner helt frem til og med 2034. Det betyder blandt andet, at vognmænd og speditører kan være sikre på, at deres lastbiler kan skyde genvej over Kattegat og ikke er afhængig af at køre over Storebælt og Øresundsbroen for at komme til og fra Sverige.

”Vi er glade for, at vi med denne flerårige aftale med Stena Line kan tilbyde et alternativ til den lange vej over Fyn og Sjælland. Hvis vi kan få endnu flere lastbiler til Sverige og Danmark via vandvejen, vil det være godt for miljøet og betyde en betydelig reduktion af CO2 udledningen. Det har været vigtigt for os, at aftalen strækker sig over mange år, så transportbranchen har mulighed for at planlægge deres rutenet over en flerårig periode”, fortæller CEO Henrik Carstensen, Grenaa Havn A/S.

Giver vækst i Kattegatregionen

Også borgmesteren i Norddjurs Kommune er begejstret for den nye aftale, som ifølge ham vil give optimale forhold for at stimulere væksten i turismen og erhvervslivet i Kattegatregionen.

”Det er en rigtig god aftale for Norddjurs Kommune og hele Østjylland. Aftalen mellem Grenaa Havn og Stena Line garanterer, at der er en stabil og god færgeforbindelse de næste mange år. En færgeforbindelse som binder Kattegatregionen sammen. Det er grundlaget for, at vi sammen med vores partnere i Kattegatalliancen kan udbygge regionen, så vi skaber de bedste vækstforhold for udviklingen af erhvervslivet og turismen på begge sider af Kattegat”, siger Kasper Bjerregaard, borgmester i Norddjurs Kommune, og fortsætter:

”Aftalen sætter en tyk streg under vigtigheden af, at vi får udbygget 2 plus 1 vejnettet mellem Grenaa og Aarhus, og at infrastrukturforliget ’Danmark Fremad – Infrastrukturplan 2035’ bliver gjort til virkelighed”.

Miljøvenlig transportmulighed

”Hos Stena Line glæder det os at indgå en langsigtet aftale om færgeforbindelsen mellem Grenaa og Halmstad og dermed forsat at kunne tilbyde vores fragtkunder og passagerer en effektiv og miljøvenlig transportmulighed på tværs af Kattegat. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Grenaa Havn og Norddjurs Kommune i de kommende mange år”, siger Kim Lindholm, Operations Manager, Port and Terminals Stena Line ”.

Fakta:

  • Færgeforbindelsen mellem Grenaa og Halmstad har to daglige afgange.

  • Der har i omkring 65 år været en færgeforbindelse mellem Grenaa og Sverige. Stena Line har stået for forbindelsen i cirka 40 år.

konferencerum med deltagere

Nye og opgraderede mødefaciliteter

Skrevet af Bureauet d. . Uploaded i Udlejning.

Vi er færdige med endnu en etape af moderniseringen af vores Havnecenter på Grenaa havn. Det fejrede vi i begyndelsen af måneden med en minikonference, hvor der var fokus på bæredygtighed, klima og FN’s verdensmål.

Grenaa Havns CEO Henrik Carstensen fortalte gæsterne om, hvordan vi i vores hverdag arbejder med bæredygtighed og verdensmål, og så havde gæsterne fornøjelsen af en times foredrag med Christine Feldthaus – blandt andet kendt fra tv-programmerne ‘Kender du typen’ og ’Gæsten og Hesten’. Hun kom omkring en del emner i sit foredrag om danskernes forskellige tilgang til bæredygtighed, og havde primært fokus på forbrug, energi og bæredygtighed.

Mødelokaler med plads til mange mennesker på Grenaa Havn

Mødelokaler – måske noget for jer?

Vi vil så gerne dele vores faciliteter med andre, i stedet for at de indimellem bare står tomme – det er nemlig også bæredygtighed og klimavenligt at dele.

Flotte moderne mødelokaler på Grenaa Havn

Derfor tilbyder vi vores kunder og samarbejdspartnere at leje sig ind vores lokaler, hvis I skal have et arrangement eller holde et møde i maritime omgivelser. Det kan I nu gøre i vores lyse lækre Havnecenter centralt på Grenaa havn.

Nye og opgraderede mødefaciliteter på Grenaa havn

Lokalerne er lyse, venlige og med en størrelse der kan passe de fleste almindelige behov og er selvfølgelig med it-udstyr og storskærm, som passer til det enkelte lokale.

Klik her for at få mere info om vores kontor- og mødelokaler til udlejning

gruppebillede - fællesskab over kattegat med grenaa halland

Fællesskab på tværs af Kattegat

Skrevet af Bureauet d. . Uploaded i Færge og linjefart.

I sidste uge havde vi den store fornøjelse at byde direktion og bestyrelse fra Hallands Havne, som er en del af samarbejdet i Kattegatalliancen, velkommen til Grenaa.

I løbet af et par døgn skulle de se nærmere på Grenaa Havn, høre om vores forretning og blandt andet møde borgmester Kasper Bjerregaard, Norddjurs Kommune.
Besøget blev rundet af med et besøg hos henholdsvis Kattegatcentret og Stena Recycling A/S

Kattegatalliancen er vigtigt for samarbejdet

Kattegatalliancen er et samarbejde på tværs af Kattegat mellem Halmstads kommun og Norddjurs Kommune, som er gjort muligt på grund af færgeforbindelsen som drives af Stena Line. Begge kommuner vil i et tæt samarbejde skabe muligheder for, at især turismen får gode vilkår, så ankomsthavnene bliver opfattet som mere end blot en færgeterminal.

Strategien er at gøre det attraktivt for færgegæsterne at blive i og omkring de to ankomstbyer, at spotte de attraktioner der findes lokalt og at gøre begge kommuner til et attraktivt sted at være erhvervsdrivende. På den måde kan vi i fællesskab skabe værdi på begge sider at Kattegat, så de rejsende i højere grad besøger de lokale attraktioner og får en oplevelse her, inden de drager videre.