Der afholdes generalforsamling i Grenaa Havn A/S, mandag den 22. april 2024 kl. 11.00 på Havnecentervej 1, 8500 Grenaa.
Deltagelse registreres til Pia Møller Christensen på e-mail: pmc@grenaahavn.dk senest den 12. april 2024
Da Fornæs Ship Recycling Aps kom til verden, skete det ved lidt af en tilfældighed. Kresten Hjelm, grundlægger af Fornæs Ship Recycling Aps, og hans daværende makker var fiskere, og skulle i begyndelsen af 1990’erne skille sig af med et af deres skibe. I modsætning til i dag skulle man dengang betale for at få skibe ophugget, og de to makkere havde svært ved at se fidusen i at betale 150.000 kroner for at komme af med skibet.
Den korte historie er, at de valgte selv at hugge skibet op i Grenaa. Med muggert, vinkelsliber og andet håndværktøj gik de i krig og lykkedes med at få bugt med skibet. Dermed var Fornæs Ship Recycling Aps grundlagt og har siden vokset sig stor. I dag er de et af de største ophugningsfirmaer af skibe i Danmark1. Deres ideologi er, at mest muligt skal genbruges, genindvindes eller upcycles – så restproduktet til deponi bliver så lille som muligt. Det er nemlig godt for miljøet og godt for økonomien.
Fornæs Ship Recycling Aps er en af veteranerne på Grenaa havn. De har i tre årtier holdt til på forskellige steder på havnen – både når det gælder slæbestedet, hvor alt ophugning foregår og når det kommer til lager og administration. Slæbestedet ligger på havneområdet på Nordhavnsvej, mens lager og administration ligger, kun et stenkast fra havnen, på Rolshøjvej i Grenaa.
En af de grundlæggende principper der har fulgt forretningen gennem alle årene er, at alle skibe som virksomheden køber, bliver vurderet på indhold og stand. Det princip har de stort set brugt på alle de cirka 2000 skibe, Fornæs Ship Recycling Aps har ophugget gennem de seneste tredive år.
”Når vi køber et skib til ophug, er vi, lidt populært sagt, ude at sparke dæk, så vi ved, hvad det er, vi køber,” fortæller Kresten Hjelm. Han understreger, at det kan være en rigtig dårlig handel at købe et skib hvor der følger 20 ton beton-ballast med. Især hvis man ikke har opdaget det. Så hos Fornæs Ship Recycling Aps gør man sig umage med at udvælge de rigtige skibe.
Både Kresten Hjelm og Keld Kokholm, som sammen udgør direktionen i virksomheden, er nordjyder. Derfor er det også naturligt, at det er nordjysk sindighed og en flig af beskedenhed der præger atmosfæren, da de viser rundt i de store lagerhaller.
Her i hallerne er alt, hvad hjertet kan begære, hvis man mangler en brugt skibsmotor, en reservedel eller en gummibåd. Man skal bare være sikker på, at det man mangler, er noget fra et skib, for så findes det her. Enten på gulvet, på en lagerhylde eller i en af kasserne.
”Vi laver genbrug, andre køber jern. Det betyder, at vi afmonterer skibene med en svensknøgle. Andre bruger en gravemaskine og en grab til at skille skibene ad. Det kan vi ikke, for så er det ikke genbrug, men kun jern til omsmeltning og restaffald til deponi, der kommer ud af et skib,” siger Kresten Hjelm, alt imens han og Keld Kokholm velvilligt viser rundt, i de store lagerhaller som næsten virker endeløse.
Men hvad med fremtiden, og alt den snak om bæredygtighed, grøn omstilling og klimabelastning? Kresten Hjelm er ikke i tvivl – ifølge ham vil det altid være en god forretning at være ’grøn’, at genbruge og få det bedste, og det meste, ud af det brugte.
Når det kommer til spørgsmålet om, hvor Fornæs Ship Recycling Aps er om ti år, så kigger han over på Keld Kokholm, som kommer med sit bud.
”Vi har helt sikkert ikke den samme butik om ti år. Det vil være anderledes. Jeg tror, vi vil se en langt større tendens til genbrug, upcycling og recycling, end vi ser i dag,” siger han og nævner den udvikling, skibene har været igennem. ”Skibene er blevet meget mere tekniske, der er kommet langt mere elektronik ombord. Det vil kræve meget mere af os og vores medarbejdere at håndtere det,” forklarer Keld Kokholm og tilføjer, at de medarbejdere der skal ophugge skibene, skal oplæres på en anden måde for at klare den opgave.
Der vil stadig være masser af det grove arbejde med at adskille skibenes konstruktioner, men der skal helt andre færdigheder til at afmontere følsomt elektronik, som efterhånden styrer det meste på et moderne fartøj. Virksomheden mærker i disse år en større efterspørgsel på dokumentation. Det være sig datablade på dele, eller dokumentation af en reservedels samlede driftstid eller noget helt tredje. Der er hele tiden nye krav, der skal efterleves. Enten fra myndighederne eller fra kunderne. Disse krav håndterer Fornæs Ship Recycling Aps professionelt og sikkert, og er klar til at ophugge fartøjer de næste mange år på havnen i Grenaa.
• Kresten Hjelm er stifter af virksomheden og Keld Kokholm har siden 1. januar 2019 været medejer og en del af direktionen.
• Selskabet er stiftet den 1. maj 1992
• Virksomheden har ophugget cirka 2000 fartøjer, hvoraf størsteparten har været fiskefartøjer.
• Der er 25 ansatte, hvoraf de fem er i administrationen
• Årets resultat 2022 efter skat kr. 2.008.659,-
Link til virksomheden Fornæs Ship Recycling
Danmark ligger, ifølge en rapport udgivet af CBS Maritime i 2021, i den europæiske superliga, når det drejer sig om skibsophugning og på top-15 i verden, når det kommer til antallet af skibe, der bliver genbrugt. Danmark er også et af de lande, der har flest godkendte faciliteter til skibsophugning på EU’s liste.
Læs hele rapporten Creating circular economy clusters for sustainable ship recycling in Denmark
Dette er et debatindlæg, skrevet af Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn A/S. Indlægget blev bragt i finans.dk den 12. september 2023.
Hele vindbranchen var i chok, da regeringen kort før sommerferien smækkede døren i på Åben dør-projekterne. Der var ellers mange projekter, som var seriøse projekter, kystnære og skabt i et tæt samarbejde med kommunerne og erhvervslivet lokalt.
Jeg er næppe den eneste lokale erhvervsmand, der står undrende tilbage. Vi har lokalt såvel som i regeringen en fælles forståelse af, at vi hurtigst muligt skal udbygge vores grønne strøm i Danmark for at sikre forsyningssikkerheden herhjemme og samtidig gøre os fri af f.eks. russisk gas. Det lå derfor lige for at godkende så mange, seriøse Åben dør-projekter som muligt.
Konkret arbejder vi naturligvis stadig for at få projekterne igennem og den grønne strøm produceret. Der er dog også en større problemstilling i hele processen med Åben dør. Det er en helt afgørende forudsætning for en effektiv, grøn omstilling i Danmark, at vi kan have tillid til hinanden på tværs af regering, private vindudbydere og -producenter, kommuner og erhvervsliv. Vi skal have tillid til ordentlige rammer for udviklingen og forudsigelighed i de aftaler, som vi indgår med hinanden.
For at genstarte det gode samarbejde kunne ministeren passende overveje alternative muligheder for godkendelse af de mange seriøse ”tidligere åben dør-projekter”. Dette kunne være i en overgangsordning, så vi i det lokale erhvervsliv hurtigt kan komme videre med at omsætte klimavisioner til virkelighed.
Kære Anders,
Denne henvendelse fremsendes på vegne Grenaa Havn A/S, samt de mange virksomheder der er repræsenteret på vores havn.
Indledningsvis kan vi oplyse, at Grenaa Havn er en stor industrihavn. På havnen, er der repræsenteret cirka 80 virksomheder og disse repræsenterer i alt cirka 2100 ansatte.
Vores henvendelse stilles grundet en stærk bekymring fra alle aktører på Grenaa Havn, relateret til Region Midtjyllands planer om en lukning af skadestuen i Grenaa i dag tid, samt en permanent lukning af akutlægebilen.
Mange af virksomhederne på Grenaa Havn arbejder indenfor den ”hårde industri” (smede, værftsarbejdere, elektrikere osv.), hvilket betyder en overvejende og løbende stor risiko for arbejdsskader af både mindre- og større karakter.
I dag kan disse skader som oftest behandles på skadestuen i Grenaa i dagtimerne, men med regionens planer, så vil dette betyde, at de skadelidte skal køre til Randers for at blive behandlet for skader, der ikke kan vente til efter kl. 16.00.
Udover den megen ekstra køretid til/fra Randers, så vil der være en stor risiko for, at skaderne vil blive forværret grundet den lange transport, hvilket i specifikke tilfælde muligvis vil betyde alvorlige følger.
Vi har desværre gennem årene oplevet flere alvorlige ulykker på Grenaa Havn (primært hos de virksomheder der er etableret på havnen).
Når disse ulykker sker – og generelt andre ulykker – så har det været en stor positiv sikkerhed for havnens virksomheder, at akutlægebilen med specialiserede anæstesilæger hurtigt har kunnet været fremme, og således være medvirkende til en hurtig handling på ofte meget alvorlige ulykker og skader.
Det at have en akutlægebil i nærområdet betyder en stor sikkerhed for, at den vagthavende anæstesilæge hurtigt kan være til stede for at afgive livgivende akut hjælp.
Som det er nu, så er akutlægen altid meget tættere på end helikopteren og kan således starte sin behandling hurtigt. Her skal det også nævnes at helikopteren i cirka 30 % af tilfældene kan blive udsat for et vejrlig der betyder, at den ikke kan flyve til ulykkesstedet.
Grenaa Havn og Norddjurs Kommune kæmper en daglig kamp for at bevare de nuværende arbejdspladser i kommunen, og samtidig har vi en målrettet indsats for at tiltrække nye firmaer til området.
Med jeres mulige nedskæring, så føler vi os overbevist om, at mange af de eksisterende virksomheder muligvis vil overveje alternative placeringer af deres virksomhed, for at tilsikre en rimelig tilgængelighed til f.eks. skadestuebehandling og lægebil for deres medarbejdere.
Herudover, så vil nye mulige virksomheder med sikkerhed genoverveje deres planer om at etablere sig i kommunen, idet nærhed til behandling af deres medarbejdere betyder rigtig meget for dem.
Norddjurs Kommune har generelt stor fokus på at tiltrække nye bosættere, idet disse vil være med til at sikre, at kommunens virksomheder har arbejdskraften lokalt.
Jeres tiltag vil med sikkerhed betyde, at nye og mulige bosættere vil genoverveje, om de vil flytte til kommunen. Dette er kedeligt for både Norddjurs Kommune og de mange virksomheder der er i kommunen (inkl. Grenaa Havn og de mange virksomheder vi repræsenterer).
Vi håber, at du positivt vil tage vores henvendelse med til de endelige forhandlinger i næste uge omkring lukningen af skadestuen i Grenaa samt nedlæggelsen af akutlægebilen idet dette – hvis beslutningen vedtages – kan få katastrofale følger på mange områder for kommunen mfl og derudover koste menneskeliv.
Vi står selvsagt til disposition ved yderligere spørgsmål, og ellers ser vi frem til frem til at høre dine kommentarer.
Mange hilsner og på vegne af Grenaa Havn A/S
Bent Hansen, Bestyrelsesformand
Laura Hay, Næstformand
Henrik Carstensen, CEO
I dag har vi afholdt det årlige dialogmøde, hvor kommunalbestyrelsen fik et vigtigt indblik i, hvad der foregår på Grenaa havn og hvad strategien fremadrettet er for at holde havnen i så god form som muligt.
Dialogmødet har i år været lidt anderledes end det plejer. Normalt foregår mødet i byrådssalen på Grenaa rådhus, men i år har kommunalbestyrelsen takket ja til at besøge havnen og ved selvsyn se, hvordan tingene foregår.
De lokale politikere var på havnerundfart i bus, sammen med bestyrelsesformand for Grenaa Havn A/S Bent Hansen, næstformand Laura Hay og CEO Henrik Carstensen.
De så en havn i topform, en havn som er klar til at løse alle de opgaver, der hver uge lander på kajen og ikke mindst en havn, som de næste mange år vil være travlt beskæftiget med at hjælpe vindindustrien, når der skal bygges nye havvindmølleparker i Kattegat og i andre områder.
Dette er et debatindlæg, skrevet af Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn A/S og bestyrelsesmedlem i Danske Havne. Indlægget blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 1. august 2023.
Hvis udkantskommunerne skal kunne følge med i den grønne om stilling, så kræver det, at vi sikrer
grøn strøm i lokalområderne. Flere mindre kystnære projekter har nu fået afslag på åben dør-projekter,
men disse projekter kunne have sikret kommunerne arbejdspladser, grønne investeringer og vækst.
Projekterne har stor lokalpolitisk opbakning og er udviklet i samarbejde med kommunerne, men har
nu desværre lange udsigter. Flere af de mindre kystnære projekter, som har fået afslag, er gode eksempler på sunde projekter, som er udviklet i tæt samarbejde mellem udviklere, kommuner og andre lokale aktører.
Både i Grenaa og Hanstholm er der rigtig gode muligheder for etablering af Power-to-X eller andre energi krævende anlæg, og i begge områder arbejder kommunerne og andre ambitiøst sammen om at skabe de
bedst mulige forudsætninger for at udnytte strømmen lokalt.
I lokalområderne er der flere gode løsningsmuligheder. Eksempelvis kunne strømmen bruges til produktion af grønt skibsbrændstof, hvilket der er behov for i begge havne, og som kan eksporteres fra havnenes eksisterende faciliteter.
Den grønne strøm kunne også benyttes til de anlæg, der skal tilkobles, hvis der skal etableres CO2-lagring i undergrunden ud for de respektive havne. Der er mange gode løsninger, men de kræver alle strøm. Ingen strøm – intet grundlag for grøn erhvervsudvikling.
Når vi taler nye havvindprojekter, så ligger fremtidens statslige udbud frem mod 2030 i Nordsøen og de indre farvande samt ved Bornholm. Derfor kan man hurtigt konkludere, at nu hvor dør-ordningen er blevet lukket, så er der områder, der kommer til at mangle havvindprojekter. Det er til stor ærgrelse for lokalsamfundene, hvor der er mange planer, som forener grøn energi og lokal vækst.
I Grenaa er det en meget ærgerlig situation, da Norddjurs Kommune aktivt arbejder for at blive et kraftcenter inden for grøn energi, og her er åben dør-projekter et afgørende element.
Et regelsæt i åben dør er også det, vi kender som Grøn Pulje, hvilket betyder, at havvindudvikleren skal finansiere en pulje på 165.000 kr. pr. megawatt til den pågældende kommune, hvor projektet etableres.
Grøn Puljen kan anvendes bredt til kommunale tiltag, og den administreres af den lokale kommune.
Formålet er fokus på klima og miljø. I de to nævnte eksempler går Grenaa og Vigsø nu glip af grønne
puljemidler på godt 126 mio. kr.
Knap 100 personer var i går samlet til infrastruktur konference i Aarhus Lufthavn.
Konferencen gik ud på at samle alle gode kræfter til at yde en ekstra stor indsats for at få en bedre infrastruktur på Djursland og især på strækningen Grenaa til Aarhus.
Fra Grenaa Havn deltog CEO Henrik Carstensen, bestyrelsesformand Bent Hansen og næstformand i bestyrelsen Laura Hay Uggla, som alle tre havde lejlighed til at udveksle synspunkter med finansminister Nicolai Wammen.
Som nævnt var regeringen repræsenteret ved finansminister Nicolai Wammen. Han havde et oplæg som tog udgangspunkt i infrastrukturreformen ”Danmark fremad” til 160 mia. kr., hvoraf der er afsat 106 mia. kr. til nye projekter rundt omkring i landet, blandt andet til strækningen fra Grenaa til Aarhus.
I dag er en meget lille del af strækningen motorvej, en lidt længere strækning er 2+1 motortrafikvej og de sidste cirka 18 km fra Feldballekrydset til Grenaa er almindelig landevej.
Vejen og trafikken går igennem de to byer – Tirstrup og Trustrup. Her kører naturligvis også den tunge lastbiltrafik, som hver dag består af hundredvis af tonstunge lastbiler. De kører ad denne rute, på vej med varer der skal til og fra virksomheder på Djursland.
Overordnet er det tungt, bøvlet, rystende, langsomt og støjfyldt – enten at bo i byerne vejen går igennem (Tirstrup og Trustrup), eller at være bilist mellem Aarhus og Grenaa.
Der blev naturligvis også diskuteret havneinfrastruktur på konferencen og det faktum, at havnenes rolle er vigtige for infrastrukturen. Det synspunkt var Nicolai Wammen helt enig i.
”Jeg er helt opmærksom på de ønsker, der er omkring Grenaa havn og jeg synes, det er relevante ting, man kommer med. Men hvad angår de 160 mia. kr (Danmark fremad red.) så er de afsat, så nye ting der måtte komme, er noget der må finansieres i nye rul,” sagde han blandt andet, og var i øvrigt ikke i tvivl om behovet for en bedre infrastruktur på A15, især set i lyset af den høje aktivitet der er på Grenaa havn.
CEO Henrik Carstensen havde gerne set, at finansministeren havde haft en pulje penge med, så man kunne købe noget asfalt til at udbygge A15 med. Da det ikke var tilfældet, var det alligevel en positiv havnedirektør som samlede op på dagens konference.
”Vi ser det som noget positivt, at finansministeren har sat tid af til at være med her i dag. Og det er tydeligt, at han kender til de ønsker og problemer med infrastrukturen, som vi står med på Grenaa Havn. Problematikken omkring A15 er velkendt. Vi bliver ved med at presse på for at få en 2+1 vej hele vejen til Grenaa og med tiden ønsker vi motorvej på strækningen fra Grenaa til Aarhus. Det vil bidrage til økonomisk vækst, mere bosættelse i området og koble Djursland endnu tættere på det vækstcentrum Aarhus og hele Østjylland er,” sagde CEO Henrik Carstensen efter konferencen i Aarhus Lufthavn.
For fjerde år i træk, og på trods af internationale uroligheder, kommer Grenaa Havn A/S ud med en rekordstor omsætning.
Det var derfor en yderst tilfreds bestyrelsesformand, som på dagens generalforsamling kunne præsentere en omsætning på hele 72,2 millioner kroner og et nettoresultat på cirka 11 millioner kroner for regnskabsåret 2022 i Grenaa Havn A/S.
”Det resultat ser jeg, og resten af bestyrelsen, naturligvis meget positivt på. Især set i lyset af, at 2022 på mange måder var et vanskeligt år, blandt andet på grund af den ulykkelige krig i Ukraine, som især fik energi- og brændstofpriserne til at stige. Og på toppen af det en inflation, som vi ikke har set højere siden 1982,” siger Bent Hansen, bestyrelsesformand i Grenaa Havn A/S.
Også Henrik Carstensen, CEO i Grenaa Havn A/S er særdeles tilfreds med årets omsætning og resultat. Han peger især på én ting som har været specielt for 2022.
”Sidste år gjorde sig navnlig bemærket indenfor bulk. Specielt biomasse udgjorde en meget stor del af den bulk vare, der kom over kaj. Det var et resultat, af den pludselig opståede energikrise som resulterede i, at der på kort tid skulle sikres råvarer-depoter til de danske varmeværker,” fortæller Henrik Carstensen.
Grenaa Havn A/S er som de fleste virksomheder i en bæredygtig brydningstid. Et af virksomhedens klimamål er at øge andelen af hybrid- eller elbiler i virksomheden til mindst 50 % i 2025. Det mål blev allerede nået ved udgangen af 2022, hvor 66 % af bilparken var hybrid- eller elbil.
”I det forgangne år, har vi haft ekstra meget fokus på den grønne omstilling. Bæredygtighed og grøn omstilling er ikke noget, vi bare snakker om. Vi gør noget ved det,” understreger Bent Hansen og fortsætter: ”I Grenaa Havns bæredygtigheds-strategi har vi givet håndslag på, at vi anvender 10 % af havnens overskud på bæredygtig omstilling indenfor vores strategiske fokusområder. Det mål lever vi op til, også i år.”
Grenaa Havn A/S har haft meget fokus på at blive certificeret indenfor de tre ISO-områder kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse. Det er et af de områder, hvor der er brugt ekstra mange ressourcer i årets løb.
Et andet tilbagevendende punkt er det konstante arbejde med at få opmærksomhed på infrastrukturen på Djursland.
”Alle de steder vi har mulighed for det, prøver vi at påvirke meningsdannere og politikere, så vi kan få fremrykket etableringen af 2+1 vejen til Feldballekrydset og omfartsvejene ved Trustrup og Tirstrup. Men hvis infrastrukturen skal give mening og væsentlig bedre sikkerhed, skal A15 gøres til en 2+1 vej hele vejen frem til Grenaa. Alt andet giver slet ingen mening,” siger Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn A/S.
Grenaa Havn A/S byder velkommen til et nyt bestyrelsesmedlem, Daniel Isak Dallerup, som er indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation Østjylland.
På det konstituerende bestyrelsesmøde, som blev afholdt i forlængelse af generalforsamlingen, blev Bent Hansen udpeget til at fortsætte som formand og Laura Hay Uggla fortsætter ligeledes som næstformand.
Udover ovenstående nævnte består bestyrelsen af: Anette Ruby Liebe, Benny Hammer, Jens Meilvang, Jess Abildskou og Lene S. Sørensen.
Dette er en kronik, skrevet af Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn og bestyrelsesmedlem i Dansk Havne. Kronikken blev bragt i Avisen Danmark den 8. april 2023.
Fremtiden er ikke tung langdistance transport på landevejene, fremtiden tilhører havnene og søvejen, når vi taler om transport af varer.
Danske havne er kritisk infrastruktur og vigtige for landets økonomi og erhvervsliv. Havnene spiller en central og vigtig rolle med handel og transport af varer, og deres effektivitet og sikkerhed er afgørende for landets konkurrenceevne. Dertil kommer, at transport via søvejen er langt mindre miljøbelastende end transport på landevejene.
Men hvis havnene forhindres i at tilbyde ordentlige forhold, kan de ikke løse de logistikopgaver som er havnenes dna – og det vil ikke være gavnligt for miljøet, erhvervslivet eller beskæftigelsen. Derfor er vi nødt til at få løst nogle af de presserende udfordringer, havnene står med.
De statslige sejlrender, som skibstrafikken følger ind til danske havne, har et presserende behov for at blive gravet dybere. Skibene som anløber havnene, er efterhånden kæmpestore og transporterer alt muligt gods, lige fra træflis, salt, jernskrot til genanvendelse og til de enormt store mølledele, der bruges når der etableres havvindmøllerparker. Tendensen er, at skibene stadig bliver større, fordi det er effektivt og det er klimavenligt.
Hvis de statslige sejlrender ikke bliver uddybet, kan Grenaa Havn blandt flere, se ind i en fremtid, hvor skibene sejler forbi os og finder nye havne med dybere og mere sikre besejlingsforhold.
Der er rigelig med udenlandske havne, som ligger på spring, klar til at overhale os. Det kan vi ikke stiltiende kigge på.
Derfor råber jeg som ansvarlig havnedirektør vagt i gevær, så de ansvarlige politikere kan handle i tide, før det er for sent. For det handler om udvikling og det handler om arbejdspladser. Infrastrukturen til havnene skal være på plads – i bredden og i dybden – også på vandet og det er et politisk ansvar.
Der findes eksempler på, at sagsbehandlingen for ansøgninger til opsætning af vindmøller, har varet mere end tre år. Tre (3) års sagsbehandling. Det er ganske urimeligt for alle involverede parter.
Med den nuværende ambitiøse plan om at Danmark skal nå en reduktion af CO2-udledningen med 70% i 2030 og være klimaneutral i 2050, er det nødvendigt, at de planlagte offshore vindmølleparker hurtigst muligt bliver realiseret. Der er ikke tid til lange sagsbehandlingstider – hverken i ansøgningsfasen eller efterfølgende i ankeinstanserne.
Hvis vi skal have den mindste chance for at komme igennem klima- og energikrisen, skal sagsbehandlingstiderne bringes betragtelig ned, så Danmark og Europa kan gøre sig fri af fossile brændstoffer og blive klimaneutrale i 2050.
Dét er heldigvis gået op for Europa Kommissionen, som i øjeblikket forhandler om et forslag om fælles europæiske regler om maksimale behandlingstider for grønne energi initiativer. Det tror, og håber vi på forhandles på plads, så Europa kan komme i gang med at udbygge near- og offshore vindmølleparkerne i farvandene omkring os.
De danske havne står på pinde for at servicere alle involverede i vindmøllebranchen med kajplads til oplagring, udskibning, etablering og vedligeholdelse af near- og offshore vindmølleparker. Vi vil så gerne hjælpe, men lige nu er der dømt nøl og alle går og venter på, om det danske vindeventyr kan fortsætte. I værste fald kan det blive til en lang næse i stedet.
Så kære politikere. Sæt i gang, de danske havne er klar – der mangler stort set kun tilladelserne til at etablere vindmølleparkerne, så vi kan bevæge os et kæmpe skridt endnu længere væk fra klimakatastrofen og russisk gas og over mod klimavenlig, grøn selvforsyning på energiområdet.
Endnu engang gør Grenaa Havn sig positivt bemærket. Havnen har fået det blå stempel indenfor tre vigtige ISO-standarder og er dermed toptrimmet til at fortsætte den positive udvikling havnen har været i siden 2015. Nu har havnen papir på, at kvaliteten er i top indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det er godt for kunderne, miljøet og ikke mindst for medarbejderne.
Det var en tilfreds QHSE-manager på Grenaa Havn, der kom i mål med alle tre certificeringer. Forud var gået to års implementering af de tre ledelsessystemer indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Ved at blive certificeret opnår Grenaa Havn en række fordele. Blandt andet højere kvalitet, øget effektivitet, bedre styring af risici og mere tilfredse kunder og medarbejdere.
Tilløbet til ISO-certificeringen tog sin begyndelse i starten af 2021. På det tidspunkt havde Grenaa Havn haft rekordstort omsætning flere år i træk, og havde et naturligt ønske om at blive ISO godkendt. Naturligt fordi flere af kunderne var store nationale og internationale virksomheder, hvor kravet ville blive, at man skulle dokumentere kvalitet og styring indenfor områderne kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvis samarbejdet skulle fortsætte. Derfor var det naturligt at ’få papir på’ at tingene var i orden på havnen.
”Det var jo ikke fordi, vi ikke var i kontrol med vores virksomhed. Det var vi. Men med en voksende organisation, en del flere medarbejdere og en støt stigende omsætning var det nu, vi skulle i gang,” siger Mette Klit, QHSE-manager hos Grenaa Havn om valg af tidspunktet for at igangsætte certificeringen.
Hun understreger i øvrigt, at de tre ledelsessystemer er vigtige værktøjer, da de stiller krav til Grenaa Havn som organisation og samarbejdspartner.
”De krav, der stilles til os via certificeringerne, skal sikre, at vi altid yder vores bedste og altid stræber efter at sætte høje mål til vores normer, standarder og værdier,”
Mette Klit – QHSE-manager, Grenaa Havn A/S
Henrik Carstensen, CEO i Grenaa Havn er også sikker på, at de tre certificeringer vil være til gavn for havnens kunder og havnens medarbejdere.
”Flere af vores kunder hører til blandt de markedsførende indenfor deres felt. For dem er det et krav at deres samarbejdspartnere er certificeret i henhold til ISO-standarderne indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Derfor er det naturligvis vigtigt for Grenaa Havn, at vi har certificeringerne, så vi kan fastholde vores kunder, men i lige så høj grad at vi kan tiltrække nye,” siger Henrik Carstensen. Han pointerer, at det også vil medføre en mere sikker arbejdsplads, især for de medarbejdere der færdes på havnearealerne. De der laster og losser skibene og til daglig kører de tonstunge maskiner.
”Især for de medarbejdere der arbejder på selve havnen, vil det betyde en mere sikker hverdag. Det er fordi, hver eneste lille fejl eller risiko for fejl skal indberettes i et system, så vi kan identificere situationer og steder som kan være potentielle farlige – og så gøre noget ved det i form af en handlingsplan,” fortæller Henrik Carstensen.
Efter opnåelsen af de tre ISO-standarder skal Grenaa Havn nu til at arbejde videre med optimering og konsolidering af processerne, så organisationen er klar til næste opfølgningsaudit i 2024.
Læs mere om QHSE og certificeringer
ISO 9001: Denne standard beskriver kravene til et kvalitetsstyringssystem, der hjælper organisationer med at levere produkter og tjenester, der opfylder kundernes behov og forventninger.
ISO 14001: Denne standard beskriver kravene til et miljøstyringssystem, der hjælper organisationer med at identificere og reducere deres miljøpåvirkning og opfylde lovgivningsmæssige krav.
ISO 45001: Denne standard beskriver kravene til et arbejdsmiljøstyringssystem, der hjælper organisationer med at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for deres medarbejdere og andre interessenter.