Baggrunden for samarbejdet er, at havnene ser store muligheder i at dele erfaringer og udvikle fælles projekter inden for bæredygtighed, innovation og logistikløsninger. Ved at formalisere samarbejdet kan begge parter drage fordel af hinandens styrker og skabe merværdi for deres kunder.
“Vi ser dette partnerskab som et vigtigt strategisk element i vores fortsatte vækst og udvikling. For vores kunder og for os ser vi potentiale og gode synergier ved at styrke og udvikle vores samarbejde på tværs af Kattegat. Hallands Havne og Grenaa Havn har haft et rigtig godt, positivt og tæt samarbejde i mange år, og annonceringen af denne partnerskabsaftale er en naturlig, men nytænkende, udvikling i vores samarbejde”, siger Henrik Carstensen, CEO på Grenaa Havn.
“Dette samarbejde betyder, at vi kan tilbyde vores kunder endnu mere effektive og bæredygtige løsninger ved at kombinere vores ressourcer og kompetencer. Sammen med Grenaa Havn skaber vi nye muligheder for at optimere godsstrømmene, forbedre lageret og lette håndteringen af komplekse projekter“, siger Carl-Henrik Hägg, CEO Hallands Hamnar.
Investering i nøglesegmenter
Det er segmenterne Cargo Mobility, Energy og Offshore Wind, at samarbejdet primært skal fokusere på.
“Vi vælger at fokusere på disse segmenter i første omgang, da vi ser gode forudsætninger for i fællesskab at skabe vækst og styrke udbuddet til kunderne her. Grenaa Havn har en stærk position i segmenterne og tilbyder værdifuld ekspertise og ressourcer, der komplementerer Hallands Hamnars egne styrker”, siger Carl-Henrik Hägg.
Inden for havvind skaber samarbejdet fordele gennem hele etableringsprocessen. Transporter og håndtering af vindmøllekomponenter effektiviseres, når begge havnes arealer, ressourcer og ekspertise kan bruges samtidig med, at det giver en højere omkostningseffektivitet i projekterne.
“Vi ser det som et naturligt skridt i retning af at tiltrække flere vindmølleprojekter til regionen og skabe stærkere logistikstrømme for vores kunder”, fortsætter Henrik Carstensen.
Men det er også vigtigt at fremhæve vores fokus på det brede samarbejde om vores kendte segmenter: Stacking, Bulk og Recycling. Samarbejdet handler også om at optimere lager og logistik for de eksisterende godsstrømme, der passerer gennem de respektive havne. Noget som vi håber, kan give miljømæssige fordele.
For mere information, kontakt venligst Henrik Carstensen, CEO på mail: hec@grenaahavn.dk eller telefon nr. +45 2216 0016
Da Fornæs Ship Recycling Aps kom til verden, skete det ved lidt af en tilfældighed. Kresten Hjelm, grundlægger af Fornæs Ship Recycling Aps, og hans daværende makker var fiskere, og skulle i begyndelsen af 1990’erne skille sig af med et af deres skibe. I modsætning til i dag skulle man dengang betale for at få skibe ophugget, og de to makkere havde svært ved at se fidusen i at betale 150.000 kroner for at komme af med skibet.
Den korte historie er, at de valgte selv at hugge skibet op i Grenaa. Med muggert, vinkelsliber og andet håndværktøj gik de i krig og lykkedes med at få bugt med skibet. Dermed var Fornæs Ship Recycling Aps grundlagt og har siden vokset sig stor. I dag er de et af de største ophugningsfirmaer af skibe i Danmark1. Deres ideologi er, at mest muligt skal genbruges, genindvindes eller upcycles – så restproduktet til deponi bliver så lille som muligt. Det er nemlig godt for miljøet og godt for økonomien.
Siden starten i 1992 har Fornæs Ship Recycling Aps ophugget cirka 2000 fartøjer.
Fornæs Ship Recycling Aps er en af veteranerne på Grenaa havn. De har i tre årtier holdt til på forskellige steder på havnen – både når det gælder slæbestedet, hvor alt ophugning foregår og når det kommer til lager og administration. Slæbestedet ligger på havneområdet på Nordhavnsvej, mens lager og administration ligger, kun et stenkast fra havnen, på Rolshøjvej i Grenaa.
Sparker dæk før man køber
En af de grundlæggende principper der har fulgt forretningen gennem alle årene er, at alle skibe som virksomheden køber, bliver vurderet på indhold og stand. Det princip har de stort set brugt på alle de cirka 2000 skibe, Fornæs Ship Recycling Aps har ophugget gennem de seneste tredive år. ”Når vi køber et skib til ophug, er vi, lidt populært sagt, ude at sparke dæk, så vi ved, hvad det er, vi køber,” fortæller Kresten Hjelm. Han understreger, at det kan være en rigtig dårlig handel at købe et skib hvor der følger 20 ton beton-ballast med. Især hvis man ikke har opdaget det. Så hos Fornæs Ship Recycling Aps gør man sig umage med at udvælge de rigtige skibe.
Slæbestedet hvor skibene ender deres dage . Fotografiet er taget den 4. maj 2023 da virksomheden fik leveret en ny brugt kran, som bruges til de tungeste opgaver.
Genbrug er kerneforretningen
Både Kresten Hjelm og Keld Kokholm, som sammen udgør direktionen i virksomheden, er nordjyder. Derfor er det også naturligt, at det er nordjysk sindighed og en flig af beskedenhed der præger atmosfæren, da de viser rundt i de store lagerhaller.
Der er cirka 15.ooo m2 lager under tag, hvor man kan finde alverdens udstyr fra ophuggede skibe.
Her i hallerne er alt, hvad hjertet kan begære, hvis man mangler en brugt skibsmotor, en reservedel eller en gummibåd. Man skal bare være sikker på, at det man mangler, er noget fra et skib, for så findes det her. Enten på gulvet, på en lagerhylde eller i en af kasserne.
”Vi laver genbrug, andre køber jern. Det betyder, at vi afmonterer skibene med en svensknøgle. Andre bruger en gravemaskine og en grab til at skille skibene ad. Det kan vi ikke, for så er det ikke genbrug, men kun jern til omsmeltning og restaffald til deponi, der kommer ud af et skib,” siger Kresten Hjelm, alt imens han og Keld Kokholm velvilligt viser rundt, i de store lagerhaller som næsten virker endeløse.
Skibsophug vil blive anderledes indenfor få år
Men hvad med fremtiden, og alt den snak om bæredygtighed, grøn omstilling og klimabelastning? Kresten Hjelm er ikke i tvivl – ifølge ham vil det altid være en god forretning at være ’grøn’, at genbruge og få det bedste, og det meste, ud af det brugte. Når det kommer til spørgsmålet om, hvor Fornæs Ship Recycling Aps er om ti år, så kigger han over på Keld Kokholm, som kommer med sit bud.
”Vi har helt sikkert ikke den samme butik om ti år. Det vil være anderledes. Jeg tror, vi vil se en langt større tendens til genbrug, upcycling og recycling, end vi ser i dag,” siger han og nævner den udvikling, skibene har været igennem. ”Skibene er blevet meget mere tekniske, der er kommet langt mere elektronik ombord. Det vil kræve meget mere af os og vores medarbejdere at håndtere det,” forklarer Keld Kokholm og tilføjer, at de medarbejdere der skal ophugge skibene, skal oplæres på en anden måde for at klare den opgave.
Når skibene kommer op på slæbestedet, er de allerede tømt for det meste udstyr. Nu er der kun tilbage at skære skroget op, sortere og køre væk. Det meste til recycling og en lille procentdel til deponi.
Der vil stadig være masser af det grove arbejde med at adskille skibenes konstruktioner, men der skal helt andre færdigheder til at afmontere følsomt elektronik, som efterhånden styrer det meste på et moderne fartøj. Virksomheden mærker i disse år en større efterspørgsel på dokumentation. Det være sig datablade på dele, eller dokumentation af en reservedels samlede driftstid eller noget helt tredje. Der er hele tiden nye krav, der skal efterleves. Enten fra myndighederne eller fra kunderne. Disse krav håndterer Fornæs Ship Recycling Aps professionelt og sikkert, og er klar til at ophugge fartøjer de næste mange år på havnen i Grenaa.
FAKTA OM FORNÆS SHIP RECYCLING Aps:
Kresten Hjelm (tv) og Keld Kokholm holder kursen for Fornæs Ship Recycling Aps
• Kresten Hjelm er stifter af virksomheden og Keld Kokholm har siden 1. januar 2019 været medejer og en del af direktionen.
• Selskabet er stiftet den 1. maj 1992
• Virksomheden har ophugget cirka 2000 fartøjer, hvoraf størsteparten har været fiskefartøjer.
• Der er 25 ansatte, hvoraf de fem er i administrationen
Danmark ligger, ifølge en rapport udgivet af CBS Maritime i 2021, i den europæiske superliga, når det drejer sig om skibsophugning og på top-15 i verden, når det kommer til antallet af skibe, der bliver genbrugt. Danmark er også et af de lande, der har flest godkendte faciliteter til skibsophugning på EU’s liste.
Dette er et debatindlæg, skrevet af Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn A/S. Indlægget blev bragt i finans.dk den 12. september 2023.
Tillid og samarbejde skal genopbygges efter Åben dør-proces
For at genstarte det gode samarbejde om vindmølleprojekter bør ministeren overveje alternative muligheder for godkendelse af de mange seriøse ”tidligere åben dør-projekter”.
Hele vindbranchen var i chok, da regeringen kort før sommerferien smækkede døren i på Åben dør-projekterne. Der var ellers mange projekter, som var seriøse projekter, kystnære og skabt i et tæt samarbejde med kommunerne og erhvervslivet lokalt.
Jeg er næppe den eneste lokale erhvervsmand, der står undrende tilbage. Vi har lokalt såvel som i regeringen en fælles forståelse af, at vi hurtigst muligt skal udbygge vores grønne strøm i Danmark for at sikre forsyningssikkerheden herhjemme og samtidig gøre os fri af f.eks. russisk gas. Det lå derfor lige for at godkende så mange, seriøse Åben dør-projekter som muligt.
Konkret arbejder vi naturligvis stadig for at få projekterne igennem og den grønne strøm produceret. Der er dog også en større problemstilling i hele processen med Åben dør. Det er en helt afgørende forudsætning for en effektiv, grøn omstilling i Danmark, at vi kan have tillid til hinanden på tværs af regering, private vindudbydere og -producenter, kommuner og erhvervsliv. Vi skal have tillid til ordentlige rammer for udviklingen og forudsigelighed i de aftaler, som vi indgår med hinanden.
For at genstarte det gode samarbejde kunne ministeren passende overveje alternative muligheder for godkendelse af de mange seriøse ”tidligere åben dør-projekter”. Dette kunne være i en overgangsordning, så vi i det lokale erhvervsliv hurtigt kan komme videre med at omsætte klimavisioner til virkelighed.
Læs vores høringssvar stilet til regionsrådsformand Anders Kühnau
Kære Anders,
Denne henvendelse fremsendes på vegne Grenaa Havn A/S, samt de mange virksomheder der er repræsenteret på vores havn.
Indledningsvis kan vi oplyse, at Grenaa Havn er en stor industrihavn. På havnen, er der repræsenteret cirka 80 virksomheder og disse repræsenterer i alt cirka 2100 ansatte.
Vores henvendelse stilles grundet en stærk bekymring fra alle aktører på Grenaa Havn, relateret til Region Midtjyllands planer om en lukning af skadestuen i Grenaa i dag tid, samt en permanent lukning af akutlægebilen.
Mange af virksomhederne på Grenaa Havn arbejder indenfor den ”hårde industri” (smede, værftsarbejdere, elektrikere osv.), hvilket betyder en overvejende og løbende stor risiko for arbejdsskader af både mindre- og større karakter.
I dag kan disse skader som oftest behandles på skadestuen i Grenaa i dagtimerne, men med regionens planer, så vil dette betyde, at de skadelidte skal køre til Randers for at blive behandlet for skader, der ikke kan vente til efter kl. 16.00.
Udover den megen ekstra køretid til/fra Randers, så vil der være en stor risiko for, at skaderne vil blive forværret grundet den lange transport, hvilket i specifikke tilfælde muligvis vil betyde alvorlige følger.
Vi har desværre gennem årene oplevet flere alvorlige ulykker på Grenaa Havn (primært hos de virksomheder der er etableret på havnen).
Når disse ulykker sker – og generelt andre ulykker – så har det været en stor positiv sikkerhed for havnens virksomheder, at akutlægebilen med specialiserede anæstesilæger hurtigt har kunnet været fremme, og således være medvirkende til en hurtig handling på ofte meget alvorlige ulykker og skader.
Det at have en akutlægebil i nærområdet betyder en stor sikkerhed for, at den vagthavende anæstesilæge hurtigt kan være til stede for at afgive livgivende akut hjælp.
Som det er nu, så er akutlægen altid meget tættere på end helikopteren og kan således starte sin behandling hurtigt. Her skal det også nævnes at helikopteren i cirka 30 % af tilfældene kan blive udsat for et vejrlig der betyder, at den ikke kan flyve til ulykkesstedet.
Grenaa Havn og Norddjurs Kommune kæmper en daglig kamp for at bevare de nuværende arbejdspladser i kommunen, og samtidig har vi en målrettet indsats for at tiltrække nye firmaer til området.
Med jeres mulige nedskæring, så føler vi os overbevist om, at mange af de eksisterende virksomheder muligvis vil overveje alternative placeringer af deres virksomhed, for at tilsikre en rimelig tilgængelighed til f.eks. skadestuebehandling og lægebil for deres medarbejdere.
Herudover, så vil nye mulige virksomheder med sikkerhed genoverveje deres planer om at etablere sig i kommunen, idet nærhed til behandling af deres medarbejdere betyder rigtig meget for dem.
Norddjurs Kommune har generelt stor fokus på at tiltrække nye bosættere, idet disse vil være med til at sikre, at kommunens virksomheder har arbejdskraften lokalt.
Jeres tiltag vil med sikkerhed betyde, at nye og mulige bosættere vil genoverveje, om de vil flytte til kommunen. Dette er kedeligt for både Norddjurs Kommune og de mange virksomheder der er i kommunen (inkl. Grenaa Havn og de mange virksomheder vi repræsenterer).
Vi håber, at du positivt vil tage vores henvendelse med til de endelige forhandlinger i næste uge omkring lukningen af skadestuen i Grenaa samt nedlæggelsen af akutlægebilen idet dette – hvis beslutningen vedtages – kan få katastrofale følger på mange områder for kommunen mfl og derudover koste menneskeliv.
Vi står selvsagt til disposition ved yderligere spørgsmål, og ellers ser vi frem til frem til at høre dine kommentarer.
Mange hilsner og på vegne af Grenaa Havn A/S
Bent Hansen, Bestyrelsesformand Laura Hay, Næstformand Henrik Carstensen, CEO
Det har været en stor fornøjelse at have kommunalbestyrelsen fra Norddjurs Kommune på besøg på Grenaa Havn.
I dag har vi afholdt det årlige dialogmøde, hvor kommunalbestyrelsen fik et vigtigt indblik i, hvad der foregår på Grenaa havn og hvad strategien fremadrettet er for at holde havnen i så god form som muligt.
Dialogmødet har i år været lidt anderledes end det plejer. Normalt foregår mødet i byrådssalen på Grenaa rådhus, men i år har kommunalbestyrelsen takket ja til at besøge havnen og ved selvsyn se, hvordan tingene foregår.
De lokale politikere var på havnerundfart i bus, sammen med bestyrelsesformand for Grenaa Havn A/S Bent Hansen, næstformand Laura Hay og CEO Henrik Carstensen.
De så en havn i topform, en havn som er klar til at løse alle de opgaver, der hver uge lander på kajen og ikke mindst en havn, som de næste mange år vil være travlt beskæftiget med at hjælpe vindindustrien, når der skal bygges nye havvindmølleparker i Kattegat og i andre områder.
Dette er et debatindlæg, skrevet af Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn A/S og bestyrelsesmedlem i Danske Havne. Indlægget blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 1. august 2023.
Afslag på åben dør-projekter har store konsekvenser for lokalområderne
Hvis udkantskommunerne skal kunne følge med i den grønne om stilling, så kræver det, at vi sikrer grøn strøm i lokalområderne. Flere mindre kystnære projekter har nu fået afslag på åben dør-projekter, men disse projekter kunne have sikret kommunerne arbejdspladser, grønne investeringer og vækst.
Projekterne har stor lokalpolitisk opbakning og er udviklet i samarbejde med kommunerne, men har nu desværre lange udsigter. Flere af de mindre kystnære projekter, som har fået afslag, er gode eksempler på sunde projekter, som er udviklet i tæt samarbejde mellem udviklere, kommuner og andre lokale aktører.
Både i Grenaa og Hanstholm er der rigtig gode muligheder for etablering af Power-to-X eller andre energi krævende anlæg, og i begge områder arbejder kommunerne og andre ambitiøst sammen om at skabe de bedst mulige forudsætninger for at udnytte strømmen lokalt.
I lokalområderne er der flere gode løsningsmuligheder. Eksempelvis kunne strømmen bruges til produktion af grønt skibsbrændstof, hvilket der er behov for i begge havne, og som kan eksporteres fra havnenes eksisterende faciliteter.
Den grønne strøm kunne også benyttes til de anlæg, der skal tilkobles, hvis der skal etableres CO2-lagring i undergrunden ud for de respektive havne. Der er mange gode løsninger, men de kræver alle strøm. Ingen strøm – intet grundlag for grøn erhvervsudvikling.
Når vi taler nye havvindprojekter, så ligger fremtidens statslige udbud frem mod 2030 i Nordsøen og de indre farvande samt ved Bornholm. Derfor kan man hurtigt konkludere, at nu hvor dør-ordningen er blevet lukket, så er der områder, der kommer til at mangle havvindprojekter. Det er til stor ærgrelse for lokalsamfundene, hvor der er mange planer, som forener grøn energi og lokal vækst.
I Grenaa er det en meget ærgerlig situation, da Norddjurs Kommune aktivt arbejder for at blive et kraftcenter inden for grøn energi, og her er åben dør-projekter et afgørende element.
Et regelsæt i åben dør er også det, vi kender som Grøn Pulje, hvilket betyder, at havvindudvikleren skal finansiere en pulje på 165.000 kr. pr. megawatt til den pågældende kommune, hvor projektet etableres.
Grøn Puljen kan anvendes bredt til kommunale tiltag, og den administreres af den lokale kommune. Formålet er fokus på klima og miljø. I de to nævnte eksempler går Grenaa og Vigsø nu glip af grønne puljemidler på godt 126 mio. kr.
Knap 100 personer var i går samlet til infrastruktur konference i Aarhus Lufthavn. Konferencen gik ud på at samle alle gode kræfter til at yde en ekstra stor indsats for at få en bedre infrastruktur på Djursland og især på strækningen Grenaa til Aarhus.
Fra Grenaa Havn deltog CEO Henrik Carstensen, bestyrelsesformand Bent Hansen og næstformand i bestyrelsen Laura Hay Uggla, som alle tre havde lejlighed til at udveksle synspunkter med finansminister Nicolai Wammen.
“Vi bliver ved med at presse på for at få en 2+1 vej hele vejen til Grenaa og med tiden ønsker vi motorvej på strækningen fra Grenaa til Aarhus,” sagde Henrik Carstensen, CEO Grenaa Havn A/S
160 milliarder kroner og lidt til Djursland
Som nævnt var regeringen repræsenteret ved finansminister Nicolai Wammen. Han havde et oplæg som tog udgangspunkt i infrastrukturreformen ”Danmark fremad” til 160 mia. kr., hvoraf der er afsat 106 mia. kr. til nye projekter rundt omkring i landet, blandt andet til strækningen fra Grenaa til Aarhus.
I dag er en meget lille del af strækningen motorvej, en lidt længere strækning er 2+1 motortrafikvej og de sidste cirka 18 km fra Feldballekrydset til Grenaa er almindelig landevej.
Vejen og trafikken går igennem de to byer – Tirstrup og Trustrup. Her kører naturligvis også den tunge lastbiltrafik, som hver dag består af hundredvis af tonstunge lastbiler. De kører ad denne rute, på vej med varer der skal til og fra virksomheder på Djursland.
Overordnet er det tungt, bøvlet, rystende, langsomt og støjfyldt – enten at bo i byerne vejen går igennem (Tirstrup og Trustrup), eller at være bilist mellem Aarhus og Grenaa.
Wammen opmærksom på udfordringen
Der blev naturligvis også diskuteret havneinfrastruktur på konferencen og det faktum, at havnenes rolle er vigtige for infrastrukturen. Det synspunkt var Nicolai Wammen helt enig i. ”Jeg er helt opmærksom på de ønsker, der er omkring Grenaa havn og jeg synes, det er relevante ting, man kommer med. Men hvad angår de 160 mia. kr (Danmark fremad red.) så er de afsat, så nye ting der måtte komme, er noget der må finansieres i nye rul,” sagde han blandt andet, og var i øvrigt ikke i tvivl om behovet for en bedre infrastruktur på A15, især set i lyset af den høje aktivitet der er på Grenaa havn.
CEO Henrik Carstensen havde gerne set, at finansministeren havde haft en pulje penge med, så man kunne købe noget asfalt til at udbygge A15 med. Da det ikke var tilfældet, var det alligevel en positiv havnedirektør som samlede op på dagens konference.
”Vi ser det som noget positivt, at finansministeren har sat tid af til at være med her i dag. Og det er tydeligt, at han kender til de ønsker og problemer med infrastrukturen, som vi står med på Grenaa Havn. Problematikken omkring A15 er velkendt. Vi bliver ved med at presse på for at få en 2+1 vej hele vejen til Grenaa og med tiden ønsker vi motorvej på strækningen fra Grenaa til Aarhus. Det vil bidrage til økonomisk vækst, mere bosættelse i området og koble Djursland endnu tættere på det vækstcentrum Aarhus og hele Østjylland er,” sagde CEO Henrik Carstensen efter konferencen i Aarhus Lufthavn.
