Gå til hovedindhold

Forfatter: Anja Fabricius Madsen

Ny færgerampe til Sverigestrafikken

Mens færgen Stena Nautica nød juleferien i Halmstad, var der ingen hvilepause for Grenaa Havn. Tværtimod blev helligdagene udnyttet til fulde, idet havnen iværksatte et ambitiøst projekt: installationen af en nedre rampe til Sverigestrafikken.

Efter juletidens travlhed blev rampen omhyggeligt testet i de første måneder af 2024 for at sikre, at den fungerede fejlfrit. Og nu, med bekræftelsen af dens fulde funktionsevne, er vi glade og stolte over at have denne vigtige infrastruktur på plads. Rampen er ikke blot en forbedring af vores nuværende faciliteter; den er en sikring af vores fremtid på færgelejet.

Dette projekt blev realiseret gennem et tæt samarbejde mellem Grenaa Havn, Stena Line og HSM, en lokal leverandør. Samarbejdet mellem disse parter har været afgørende for succesen af projektet, og det viser styrken ved lokalt engagement og ekspertise.

Det er værd at bemærke, at den oprindelige nedre rampe blev bygget for et halvt århundrede siden til ruten mellem Grenaa og Hundested. Den har tjent formålet godt i årtier, men med udviklingen af havnens behov og fremskridt var det nu tid til en fornyelse.

Således repræsenterer denne nye nedre rampe ikke kun et skridt fremad i moderniseringen af Grenaa Havn, men også et symbol på kontinuerlig forpligtelse til kvalitet og fremtidig bæredygtighed i havnets færgeleje.

VIGTIG BESKED om sikker færdsel på Færgevej – Østre Mole

Vi ved mange holder af at komme på molen, men grundet stormskader er den desværre stærkt beskadiget. Bølgerne er voldsomme, og kan med lethed flytte betonblokke på op til 2,5 tons!

For at sikre jeres sikkerhed har vi opstillet afspærringer med adgang forbudt, som vi beder jer overholde. Molen er udelukkende spærret af for at passe på jer og for at vi kan foretage de nødvendige reparationer når forsikringsspørgsmålet er afgjort.

​Vi håber på jeres forståelse og at kunne åbne molen hurtigst muligt – vi melder ud når det igen er sikkert at færdes på den.

​Vi ønsker ikke at se nogen komme til skade – så pas på jer selv og hinanden.

Status på stormen, der har ramt havnen

En meget hård østlig storm har i dag ramt Grenaa havn. Stormen har i eftermiddagstimerne taget til i styrke.

Kraftige bølger har ødelagt bolværk

Bølgerne har derfor været så kraftige, at de desværre har ødelagt en lille del af bolværket på den Sydlige mole. Dette betød, at der i en periode kom massive vandmasser ind på havneområdet, hvilket blandt andet ”ramte” Stena Lines opmarch områder og de til tilstødende veje.

Efter skaden var konstateret, gik havnens medarbejdere omgående i gang med at prøve at udbedre denne. Det lykkedes med foranstaltningen af en betonmur bygget op af betonklodser, hvor resultatet kan ses af fotoet her.

Dette har tilsyneladende og heldigvis hjulpet på situationen således, at vandmasserne på havnen siden muren var færdig, ikke er steget yderligere.

Dette sammen med en anden nødløsning, hvor vi har prøvet at lede en del af vandet igennem det Sydlige rækværk og ud i Grenaaen, har også hjulpet på situationen.

Folk der har været og arbejdet på havnen i mange år, har til os i dag udtalt, at det er den værste storm de har oplevet igennem de seneste 40 år. Stormen er således et godt bevis på de massive kræfter fra havet vi har været og er oppe imod.

Bølgerne vil aftage i kraft, styrke og højde

Ifølge de seneste vejrmeldinger, så skulle vinden indenfor de kommende timer dreje mere i Nord, hvilket også vil betyde, at bølgerne vil aftage i kraft, styrke og højde.

Heldigvis så har der i dag ikke været højvande, hvilket har betydet, at vores havnebassiner i Sydhavnen ikke har fået vand ind over kajerne.

Udviklingen følges tæt

Ovenstående tiltag betyder, at vi har den nødvendige kontrol over situationen, men at vi selvsagt fortsat følger udviklingen meget specifikt.

Opdatering kl. 20.40, d. 3. januar 2024.

Grenaa Havn tager næste skridt i baglandet

Grenaa Havn har en lang tradition for løbende at udvide og udvikle sine arealer, faciliteter og ydelser. Havnen har specialiseret sig i at servicere virksomhederne med optimale forhold.

Havnens nyeste satsning foregår i baglandet mod nord. Det er blevet til en større artikel, som du kan læse her.

Lager & Transport Magasinet har her i december udgivet artiklen, som beskriver lidt om hvilke fremtidsscenarier og indsatsområder Grenaa Havn ser henimod.

Læs artikel af Hans Windeløv her.

Mere indhold fra Lager & Transport kan du tilgå via ltl.dk